Vær tålmodig over for andre

DER er også andre forhold hvor det er klogt at vise tålmodighed. For eksempel i den daglige omgang med andre. En ung mand gør en ung dame sin opvartning. Måske den ene af dem er ivrig efter at blive gift. Her vil det være klogt ikke at have hastværk. Den tid hvori det unge par kommer sammen før de bliver gift, giver dem begge mulighed for at lære den anden bedre at kende og at tilpasse sig hinanden. Som det er blevet sagt: „Gifter du dig i hast, vil du fortryde det når du får god tid.“

Et andet forhold: Det kan være at man på sin arbejdsplads gør sig megen flid for at opnå en forfremmelse. Men er det ikke bedre — i stedet for at blive utålmodig — at få det bedste ud af de muligheder man har for at bevise sit værd og arbejde på at blive dygtigere? Det hænder som oftest at når man giver slip på sin ærgerrighed og falder til ro, så sker der en forandring til det bedre.

I familien kan der også blive brug for at vise tålmodighed. Et forretningsanliggende, en trafikprop, eller andre forhold som man ikke er herre over, kan forsinke ægtemandens hjemkomst. Men i stedet for at blive utålmodig og irriteret gør hans kone klogt i at tage disse muligheder i betragtning og afvente hans forklaring.

Det kan også være at hustruen i visse henseender er langsom og sætter sin mands tålmodighed på prøve. Det hjælper ikke at han bliver vred. Han kan måske hjælpe hende til at organisere tingene bedre, så hun bliver mere præcis. Men når det ikke går som planlagt, gør ægtemanden klogt i — i stedet for at give luft for sin irritation — at følge apostelen Peters råd og ’leve med forstand sammen med sin hustru som med en svagere skabning og vise hende ære’. — 1 Pet. 3:7.

Det er også muligt at man er tvunget til at arbejde sammen med en anden kristen som har en svaghed der støder en og som vedkommende måske ikke engang selv er klar over. Eller vedkommende forsynder sig måske gentagne gange mod en og gør det således nødvendigt at man må tilgive ham „indtil syvoghalvfjerds gange“. Her er det atter klogt at vente og at vise tålmodighed. Han gør måske ikke så store fremskridt som man kunne ønske, men i årenes løb sker der ikke desto mindre fremskridt. Her giver Guds ord også et godt råd, nemlig ’med langmodighed at bære over med hverandre i kærlighed’. — Matt. 18:21, 22, NW; Ef. 4:2, 3.

Det er absolut klogt at lære at vente tålmodigt. Det er til gavn for os selv og for dem vi færdes iblandt. Jehova Gud har sine love hvorefter han styrer universet, og han har sin egen tidsplan hvorefter hans hensigter opfyldes. Han ændrer ikke denne tidsplan efter vort forgodtbefindende, lige så lidt som vi kan få ham til at ændre eller fremskynde dagenes, årstidernes og årenes gang. Tro, håb, glæde og værdsættelse vil gøre det muligt for os at lære at vente tålmodigt og at se det forstandige i det.