Spørgsmål fra læserne

● Kan kristne gå med vielsesring? — Grækenland.

Mange oprigtige kristne stiller dette spørgsmål ud fra ønsket om at undgå enhver skik som Gud måtte misbillige. Nogle af spørgerne ved at den katolske prælat John H. Newman engang skrev: „Brugen af templer, indviet til bestemte helgener . . . præstedragt, tonsuren, vielsesringen, at vende sig mod øst, den senere tids billeder, måske også den kirkelige messen, og Kyrie eleison, er alt sammen af hedensk oprindelse og helliget ved optagelse i kirken.“ (An Essay on the Development of the Christian Doctrine, 1878)a Kendsgerningerne viser at mange af de almindelige religiøse skikke som Newman opregner, virkelig stammer fra de hedenske religioner. Men gælder dette også brugen af vielsesring?

I virkeligheden er der flere forskellige teorier om vielsesringens oprindelse. Lad os tage nogle få eksempler: „Oprindelig . . . var ringen en lænke som den fangne brud blev bundet med.“ (For Richer, for Poorer) „Ringen er en forholdsvis ny erstatning for guldmønten eller en anden værdigenstand hvormed manden rent bogstaveligt købte sin hustru af hendes fader.“ (The Jewish Wedding Book) „Vielsesringen antages at være af romersk oprindelse og at være udsprunget af den gamle skik at benytte ringe når man indgik overenskomster.“ (American Cyclopædia) „Der er givet forskellige forklaringer på ringens forbindelse med ægteskabet. Det ser ud til at jøderne gik med vielsesringe før den kristne tid.“ — The International Cyclopaedia.

Vi ser altså at der ikke kan siges noget sikkert om vielsesringens oprindelse. Men selv om det skulle være rigtigt at det var hedninger der først gik med vielsesringe, udelukker det ikke nødvendigvis at kristne kan gøre det. Mange klædningsstykker og andre ting som vi i dag benytter os af, stammer fra hedenske lande. Det at inddele tiden i timer, minutter og sekunder er baseret på et tidligt babylonisk system. Men derfor er der ikke noget i vejen for at en kristen kan benytte denne tidsinddeling, for det indbefatter ikke at han følger falske religiøse skikke.

Nu er vi naturligvis mere interesseret i spørgsmålet om man kan bruge vielsesring, da det ikke er et verdsligt anliggende af mindre betydning men vedrører det ægteskabelige forhold, som den kristne med rette anser for at være helligt i Guds øjne. I virkeligheden er spørgsmålet ikke så meget om vielsesringene først blev brugt af hedninger, men om de oprindelig blev benyttet som led i falske religiøse skikke og stadig har en sådan religiøs betydning. Som vi har set, kan der ikke udledes noget sikkert af de historiske vidnesbyrd. Hvad siger Bibelen om brugen af ringe?

Bibelen viser at nogle af Guds tjenere i fortiden gik med ringe, også ringe der var knyttet en særlig betydning til, for eksempel seglringe. Når én bar en seglring betød det at han havde fået myndighed til at handle på ejermandens, herskerens, vegne. (1 Mos. 41:42; 4 Mos. 31:50; Est. 8:2, 8; Job 42:11, 12; Luk. 15:22) Så selv om Bibelen ikke omtaler vielsesringe, havde disse sande tilbedere ikke noget imod at gå med ringe som var mere end blot et smykke.

Nogle siger at en vielsesring er et udtryk for ægtefællernes ubrydelige kærlighed og hengivenhed til hinanden. Den stigende skilsmisseprocent i mange lande hvor gifte personer normalt går med vielsesring, viser at denne betydning bygger mere på følelser end på virkelighed. For de fleste personer, også kristne, i lande hvor vielsesringe er almindelige, er ringen imidlertid et ydre tegn på at den der går med den er gift. Andre steder vises dette på en anden måde, for eksempel ved at kvinden bærer en bestemt klædedragt.

Det er naturligvis på ingen måde et krav til kristne at de skal gå med vielsesring. Samvittigheden, den personlige smag, udgifterne, lokal skik og brug, eller andre årsager kan bevirke at én ikke vil gå med vielsesring, hvorimod en anden gerne vil vise at han er gift ved at bære en vielsesring. Når det kommer til stykket er det en afgørelse som den enkelte personligt må træffe, i overensstemmelse med sine egne synspunkter og sin egen samvittighed.

[Fodnote]