Er du principfast?

„SORGEN og skammen“ hed en fire en halv times spillefilm som blev vist overalt i De forenede Stater i foråret 1972. Uden at pakke noget ind skildrede den hvordan nogle mennesker havde opført sig under den tyske besættelse af deres land. En af anmelderne mente at filmen tjente et godt formål, for, som han skrev, „den får os til at ransage os selv og vor selvglade forestilling om hvordan vi ville te os hvis vort land kom i vanskeligheder. . . . Ville vi udstå lidelser eller fængselsstraf, ja måske gå i døden for vore meningers skyld?“ Mange i den situation gjorde det ikke.

I modsætning hertil så man en undtagelse i Jehovas kristne vidner. De nægtede at gå på kompromis. Som professor Ebenstein ved Princeton universitet skrev i sin bog The Nazi State: „Hvert eneste medlem synes at udgøre en fæstning som kan ødelægges men aldrig indtages.“ Hvorfor? Uden tvivl blandt andet fordi de i hverdagen havde været principfaste og følgelig var beredte da vanskelighederne opstod.

Kun de færreste mennesker oplever i dag at forholdene i deres land kræver deres stillingtagen til livsvigtige spørgsmål af den art. Men alle er involveret i modsætningsforholdet mellem gode og dårlige kræfter. Og hvor står så vi? Står vi fast på vore principper i hverdagens mange situationer?

Et af menneskets store fortrin er at det er moralsk frit stillet. Det vil sige at vi har evnen til at fatte forskellen mellem ret og uret og frit kan vælge hvilken af disse faktorer vi vil lade os lede af. Dette vidner nok så meget som nogen anden omstændighed om den uhyre kløft der er mellem os og dyreskabningen. De der går ind for evolutionsteorien vælger at overse denne altoverskyggende forskel. Ja, vi er de eneste af alle de jordiske skabninger der er udstyret med evnen til at skelne mellem godt og ondt. Vi alene kan begribe forskellen mellem det der er, nemlig en verden der er fuld af ondskab og vold, og det der burde være, en retfærdig og fredelig verden. Vi alene har behov for en forklaring på tingenes tilstand, behov for en religion.

Guds ord, Bibelen, bekræfter tydeligt denne store forskel. Kun mennesket blev skabt i Guds billede og lighed. Kun mennesket blev stillet over for at skulle vælge under ansvar, idet der blev sagt til det: „Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!“ — 1 Mos. 1:26-28; 2:16, 17.

Som følge af sin højere begavelse har mennesket ikke alene større privilegier og bedre muligheder for at nyde livet, men også større forpligtelser. Som Jesus har sagt: „Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget; og den, som har fået meget betroet, af ham skal man forlange des mere.“ — Luk. 12:48.

At lade sig lede af principper vil sige at adlyde samvittigheden fremfor at stræbe efter selvisk vinding eller materielle goder. Tænk engang over dette: Er alle dyrene i realiteten ikke materialister? Jo, for det eneste der betyder noget for dem er at have det godt rent legemligt og at få deres kønsdrift tilfredsstillet. Interessant nok siger Bibelen at den visdom der kendetegnes af egennytte og misundelse er dyrisk. Bibelen siger også at de onde er som fornuftløse dyr, og i lighed med disse skal sådanne mennesker forgå. — Jak. 3:14-16, NW; 2 Pet. 2:10-13.

I dag er verden i det store og hele blevet dyrisk, og som følge heraf er det blevet vanskeligere at lade sig lede af principper. Som aldrig før udsættes vi for fristelser og påvirkninger der fremkalder egenkærlighed, selviskhed, begærlighed, magtsyge og lyst til sanselig nydelse. Hver eneste dag prøves vor principfasthed; lader vi os friste til at gå på kompromis?

Disse fristelser er naturligvis ikke ens for os alle. Arv og/eller miljø gør en forskel. For den ene kan fristelsen bestå i den spænding og ophidselse der følger med at spille, som for eksempel ved hestevæddeløb. For en anden er det måske brugen af narkotika, på grund af den fornemmelse af velvære misbrug medfører. For mange andre består prøven på deres principfasthed i en tendens til umoralitet. Der er heller ikke så få for hvem hårdt arbejde kan være en prøve, fordi de er mageligt anlagt eller simpelt hen dovne. En virkelig prøve på deres selvbeherskelse erfarer mange som nyder spiritus.

At være principfast, at overvinde fristelser og påvirkning udefra, er ingenlunde let; her kan ingen springe over hvor gærdet er lavest. Men det eneste fornuftige, det eneste som giver tilfredshed, og det eneste der lønner sig, er at stå fast på sine principper. Den viseste konge der har levet på jorden erkendte at jag efter materielle goder kun fører til skuffelse. — Præd. 2:1-11.

Skal man modstå disse prøvelser må man være på vagt. Desuden må man hente hjælp hos Gud. Som Jesus sagde: „Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse! ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.“ (Matt. 26:41) Og så er det nødvendigt at man tugter sig selv, viser selvbeherskelse, som apostelen Paulus understregede: „Jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.“ — 1 Kor. 9:27.

Din principfasthed vil yderligere styrkes dersom du hele tiden husker at du skal stå Skaberen til regnskab, og passer på ikke at vække hans mishag. Det er derfor hans ord siger at „[Jehovas] frygt er visdoms grundlag“. (Ordsp. 9:10) Du vil også finde at det er til stor gavn for dig at læse i Guds ord, Bibelen, hver dag. Ikke alene indeholder den et væld af nyttige råd, som det foregående har vist, men den beretter også om gode eksempler du kan tage op til efterfølgelse.

Tænk også på de goder du opnår ved at være principfast. Du får en god samvittighed og respekt for dig selv når du modstår en fristelse eller overvinder en tilskyndelse til at gå på kompromis, når du lader dig lede af kærlighed og retfærdighed i stedet for af selviske hensyn. Og hertil kommer at Guds ord giver håb om evigt liv for dem der opnår Guds godkendelse ved at stå fast på hans høje principper.