Spørgsmål fra læserne

● Kan en kvinde gå i lange bukser, i betragtning af det der står i Femte Mosebog 22:5? — U.S.A.

I Femte Mosebog 22:5 står der: „En kvinde må ikke bære mandsdragt, og en mand må ikke iføre sig kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er [Jehova] din Gud en vederstyggelighed.“ Dette skriftsted handler ikke om klædedragtens type. Forbudet gælder det at klæde sig i noget der direkte er beregnet for det andet køn.

Det er Gud der har sat skel mellem kønnene, og loven i Femte Mosebog 22:5 tjente til at opretholde dette skel. Hvad klædedragt og ydre i øvrigt angår, ønsker en mand normalt at ligne en mand, og en kvinde at ligne en kvinde. At en israelit handlede imod denne dybe indre fornemmelse af hvad der er passende, kunne have ført til homoseksualitet. Loven i Femte Mosebog 22:5 var således også rettet mod denne synd.

Da denne lov blev givet, gik både mænd og kvinder i kjortler. Men der var afgørende forskel på mandsdragten og kvindedragten. På samme måde er der i dag nogle steder hvor både mænd og kvinder går i lange bukser. Men kvindernes har et andet snit end mændenes. Princippet i Femte Mosebog 22:5 forbyder derfor ikke en kvinde at gå i lange bukser.

Desuden er de kristne ikke underlagt Moseloven. (Rom. 6:14) Man kommer derfor i strid med den kristne lære hvis man insisterer på at ville anvende Lovens bogstav i dette tilfælde. Selv om en kvinde tager et par af sin mands udslidte bukser på for at arbejde i haven eller på gården, går hun ikke imod lovens tydelige hensigt, nemlig at forhindre seksuel afvigelse og sammenblanding af kønnenes særpræg.

At kristne ikke er underlagt Moseloven men ledes af dens principper, kræver at de må bruge skelneevne, vise god dømmekraft og gøre brug af deres samvittighed. En kristen kvinde forstår at det ikke udelukkende er hendes personlige smag der er afgørende for om hun bør gå i lange bukser. Hun ønsker ikke at volde anstød eller at bringe skændsel over den kristne menighed. En klædedragt som man måske udmærket kan bære i sit hjem eller på sin arbejdsplads, vil måske ikke gå an når man overværer et kristent møde, forkynder Guds ord offentligt eller foretager sig noget andet hvor man er ude blandt mennesker. Folks indstilling kan også variere fra sted til sted. Bibelens råd er at kvinder skal være „værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed . . . som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt“. — 1 Tim. 2:9, 10.a

[Fodnote]