Bær ikke nag

TILSYNELADENDE morede alle festdeltagerne sig godt da værten kom. Alle modtog ham hjerteligt — alle undtagen én. Hvorfor ikke denne ene? Fordi værten for flere måneder siden ved et afskedsselskab havde overset denne mands udstrakte hånd. Det havde han ikke glemt, og han følte sig nedslået hver gang han så den mand han bar nag til!

Sker det at De går og bærer nag fordi De føler Dem forurettet over et eller andet, og at denne følelse gør Dem nedslået mens alle andre synes at være i godt humør?

Er det fornuftigt? Nej. Der er faktisk mange grunde til at give agt på Bibelens råd om ikke at bære nag: „Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv. Jeg er [Jehova]!“ — 3 Mos. 19:18.

For det første kan man ikke gå og bære nag til et menneske uden at man samtidig har noget imod det, og modvilje kan let blive til had. Hvad siger Bibelen om det? „Enhver, der hader sin broder, er en morder.“ (1 Joh. 3:15) Det kan faktisk føre til at man ligefrem begår et mord, ligesom i et tilfælde med to overlevende fra en busulykke i Belém i Brasilien. De kom i strid og trak deres knive, hvilket resulterede i at den ene blev dræbt; og den anden blev arresteret, sigtet for mord. — New York Times, 21. juli 1972.

Bibelen giver mange eksempler på hvad det kan føre til hvis man bærer nag. Vi har eksemplet med Esau, blot for at nævne et enkelt. Han bar et morderisk nag til sin broder Jakob fordi Jakob var blevet velsignet som den førstefødte; Esau havde selv solgt førstefødselsretten til ham. Derfor flygtede Jakob til sin onkel Laban for at blive der indtil, som hans moder Rebekka sagde, „din broders harme lægger sig“. Hvis Jakob ikke havde gjort det, ville Esau uden tvivl have dræbt ham, for Esau følte sig krænket over at hans fader, Isak, ikke havde givet ham velsignelsen som førstefødt. Det gik imidlertid sådan at da de genså hinanden efter tyve års forløb, var der sket en sindsændring hos Esau, for vi læser at „Esau løb ham i møde og omfavnede ham, faldt ham om halsen og kyssede ham, og de græd“. — 1 Mos. 27:41-45; 33:4.

Man føler måske at man er blevet forurettet. Det kan godt være, men man kan også tage fejl. Hvis man ikke hævner sig på den der tilsyneladende forurettede en, kan såret med tiden læges og man vil kunne tilgive og glemme.

Men det er meget bedre at være som Josef, Jakobs yndlingssøn! Nogle af hans brødre bar nag til ham fordi faderen holdt mest af ham (og fordi han havde nogle drømme som betød at de skulle bøje sig for ham), og de var parate til at slå ham ihjel. Men på grund af Judas mellemkomst blev han i stedet solgt som slave, og til sidst blev han sat i fængsel på falske anklager. Men bar han nag til sine brødre på grund af alt det onde som overgik ham? Nej, slet ikke. Da begivenhederne havde vendt sig og de var i hans magt, tilgav Josef dem i stedet for at hævne sig på dem. — 1 Mos. 45:1-8; 50:15-21.

Hvem vil De gerne ligne? Dem der blev ved med at bære nag så de ønskede at begå et mord, eller Josef som tilgav og var barmhjertig?

Der kan være forskellige grunde til at man bliver ved med at bære nag. Man føler sig måske stødt fordi en anden er kommet med en unødig og lidet smigrende bemærkning. Eller man er måske blevet ignoreret ved en lejlighed hvor man gerne ville vise godhed. Eller det kan ske at man føler sig såret fordi man tilsyneladende uden grund har fået en irettesættelse eller fordi den har været for streng.

Forestil Dem at en anden er kommet med en lidet smigrende bemærkning om Dem. Kunne det tænkes at der er noget rigtigt i bemærkningen og at dét er årsagen til at De bliver såret? Hvis den var helt unødig, hvorfor så ikke vise næstekærlighed og være tilgivende og lade tvivlen komme den anden til gode? Efter at han har sagt det, har han måske fundet ud af at han hellere skulle have ladet være med at sige det, men endnu viger han tilbage for at indrømme det over for Dem. Husk på Jesu råd om at hvis vi ikke tilgiver andres overtrædelser mod os, vil Gud heller ikke tilgive vore overtrædelser mod ham. — Matt. 6:12-15; 18:23-35.

Eller har nogen forbigået, ignoreret eller afvist Dem? Engang henvendte en ældre kristen kvinde sig til en ældste i en kristen menighed og spurgte ham hvorfor han havde forbigået hende, om han havde noget imod hende og hvis han havde, hvad det så var. Han blev meget forbløffet, for denne kristne kvinde var en af hans bedste venner og han satte stor pris på hende. Han havde ikke været klar over at han nogen sinde havde overset hende, for han havde faktisk altid været glad for at træffe hende. Men denne episode bevirkede at han begyndte at tænke nærmere over det. Han havde nemlig selv gennem længere tid båret nag til en anden fordi han selv var blevet overset — tilsyneladende. Han indså nu at han, ligesom hun, kunne have taget fejl.

Man føler måske også at en irettesættelse man har fået, var unødvendig eller for streng. Det minder om noget en humorist engang fortalte. Somme tider straffede hans fader ham for noget han ikke havde gjort. Når han beklagede sig, svarede hans fader: „Det var i stedet for dengang du gjorde noget som du skulle have været straffet for men ikke blev det.“ Vi må alle indrømme at vi fra tid til anden har forset os uden at blive irettesat. Desuden kan der have været omstændigheder der gjorde at vedkommende der gav irettesættelsen, var lidt for streng; eller hans retfærdighedssans var muligvis større end ens egen. Når man sætter sig selv i andres sted, vil man kunne tilgive og glemme.

Så pas på at De ikke kommer til at bære nag. Vær ikke hurtig til at blive fornærmet, „thi græmmelse [fornærmelse, New World Translation] bor i tåbers bryst“. (Præd. 7:9) Man kan ikke bære nag uden at skade både sig selv og andre. Og sandsynligvis skader man ikke blot sit fysiske helbred, men også sit åndelige velvære. Man kan ikke have et godt forhold til Gud medmindre man også har et godt forhold til sine kristne brødre. Vor kærlighed til Gud prøves faktisk af vor kærlighed til vore brødre. Som den kærlige apostel Johannes så kraftigt udtrykte det: „Den, der ikke elsker sin broder, som han har set, han kan ikke elske Gud, som han ikke har set.“ (1 Joh. 4:20, 21) Så vær forstandig, retfærdig og kærlig, og De vil ikke bære nag.