De der følger Jesus, det strålende forbillede
1. Hvad skrev apostelen Peter til kristne, og hvilket spørgsmål rejser dette som vi bør stille os selv?
IDET apostelen Peter tænkte tilbage på Jesu Kristi jordiske liv og tjeneste cirka tredive år tidligere, skrev han omkring år 62-64 til sine medkristne: „Dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.“ Efter at vi har læst den foregående artikel i dette blad, kan også vi tænke på de vidunderlige ting Jesus udrettede. Og mens vi gør dette, lad os da hver især spørge os selv: „Gør jeg krav på at være kristen, og følger jeg denne tilbeder af Jehova som mit forbillede?“ Det omfatter meget at følge et så strålende forbillede, ikke sandt? — 1 Pet. 2:21.
2. Hvem fører tilsyn med og leder det forkyndelsesarbejde som Jehovas vidner udfører i dag?
2 At gå i Jesu fodspor vil for eksempel sige at tage del i det arbejde med at forkynde Riget og gøre disciple som han påbegyndte og som han nu fører tilsyn med. Ja, det er rigtigt, den herliggjorte Herre Jesus Kristus leder nu det vidnearbejde som Jehovas kristne vidner er optaget af. Husk hvad Jesus sagde efter at han havde sejret over døden og før han steg op til himmelen: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne . . . Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ Alt peger på at vi nu lever i afslutningen på denne tingenes ordning og at det nuværende arbejde med at gøre disciple foregår under ledelse fra himmelen. — Matt. 28:19, 20, NW.
3, 4. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv i denne henseende?
3 Men hvor nøje går du i Jesu fodspor? Hvis man kun er med i forkyndelsesarbejdet nu og da, eller kun når det ikke koster én for stor ulejlighed, kan man så sige at man efterligner Kristus? Er du, hvis du ikke har nogen mulighed for at køre ud i distriktet, parat til at gå måske flere kilometer, for at bringe den gode nyhed ud til folk der bor isoleret, eller for at være sammen med dine brødre til et møde i menigheden? Jesus var ikke bange for at gå; han gik meget.
4 Trodser du både kulde og varme for at komme på verdsligt arbejde, men lader alligevel personlig bekvemmelighed komme før tjenesten for Riget når vejret er dårligt? Er det dét forbillede Jesus efterlod os? Eller var han ikke snarere en ihærdig forkynder der ikke tog hensyn til sin egen bekvemmelighed når der var mulighed for at forkynde? Da han ved brønden i Sykar blev opfordret til at give sig tid til at spise, svarede han: „Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuldbyrde hans gerning.“ — Joh. 4:34; jævnfør Markus 6:30-34.
5, 6. Hvilket forbillede efterlod Jesus som vi kan følge i vort forhold til dem der stadig er en del af Babylon den Store?
5 Jesus var kendt for at være meget taktfuld over for sine modstandere, og dog fordømte han gentagne gange de skriftkloge og farisæerne for deres hykleri og for at sætte Jehovas bud ud af kraft med deres overleveringer. Ved en lejlighed sagde han til de religiøse ledere, mens en folkeskare i templet hørte på det: „Slanger, giftslangeyngel, hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ (NW) Og med hensyn til deres utro religiøse højborg tilføjede han: „Jerusalem, Jerusalem! du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! . . . Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv!“ — Matt. 23:33-38; 15:3-9.
6 Nærer du de samme stærke følelser imod det utro Jerusalems modstykke, den onde kristenhed og dens troløse religiøse systemer? Det burde vi alle gøre. Forholdene i dag er lige så slemme som dengang, ja måske værre endnu. Det der blev sagt om Kristus burde også kunne siges om dig — at nidkærhed for tilbedelsen af Jehova har fortæret dig. Da vil du ivrigt advare folk og tilskynde dem til at drage ud af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, for at de ikke skal blive ramt af dens plager. — Joh. 2:17; Åb. 18:4.
7. I hvilke andre retninger efterlod Jesus os et forbillede som vi nøje bør følge?
7 Den sagtmodige Fredsfyrste var også et smukt forbillede i venlighed, langmodighed, mildhed og selvbeherskelse. Efterligner du ham nøje med hensyn til at vise disse guddommelige egenskaber? Viser du også ydmyghed? Vi må nødvendigvis have det samme sindelag som Kristus Jesus havde i denne henseende, og aldrig give udtryk for stolthed, hovmod eller egoisme, men derimod være ydmyge og beskedne. Vi må genspejle sådanne egenskaber i vor personlighed, ikke alene når vi har at gøre med fremmede i distriktet, men endnu mere når vi er sammen med vore brødre i menigheden. Det er dét der gør at alle de troende som et legeme vokser i enhed indbyrdes, og i enhed med deres hoved, Kristus. — Gal. 5:22-26; Ef. 4:15, 16; Fil. 2:3-5.
8. Hvilken direkte befaling gav Jesus desuden de kristne?
8 Og hvordan står det til med din kærlighed til Jehova, din næstekærlighed og din kærlighed til dine kristne brødre? Kristus satte os et fuldkomment eksempel i denne henseende. Ja, den eneste måde hvorpå vi kan vise at vi er hans disciple, er i virkeligheden ved at elske hinanden, sådan som han befalede: „En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ — Joh. 13:34, 35.
9. Hvis eksempel på udholdenhed, tålmodighed og flid følger de kristne i dag?
9 Også på et andet punkt må vi følge Jesu eksempel for at blive godkendt som hans sande disciple. Vi må aldrig sløje af eller give op, blot fordi en opgave indebærer visse ubehageligheder eller fordi vi har gjort det samme i længere tid. Hvis vi nøje følger Kristi eksempel vil vi derimod blive ved med at forkynde Riget og gøre disciple, lige til Jehova siger at arbejdet er afsluttet, idet vi om nødvendigt er „tro indtil døden“ ligesom Jesus, vort forbillede. (Åb. 2:10) Apostelen Paulus tilskynder os til at vise den samme flid og iver lige til det sidste og ikke blive sløve, men efterligne den tro og tålmodighed Kristus viste. Ja, vi bør ’ufravendt se hen til vor tros hovedformidler og fuldender’, vort forbillede Jesus, der blev ved sin tildelte opgave gennem tykt og tyndt. Gør dette, siger apostelen, „for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle“. — Hebr. 6:11, 12; 12:2, 3, NW.
10. Hvem var genstand for Jesu udelte hengivenhed, og hvilket forbillede efterlod Jesus os dermed?
10 Hundredtusinder af mennesker over hele jorden følger omhyggeligt det strålende forbillede Jesus satte i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple. Skønt nationerne dyrker andre guder, følger Jehovas kristne vidner Jesu eksempel ved kun at tilbede Jehova, og de gør med glæde Jehovas navn og vilje kendt. Deres beslutning kan udtrykkes med ordene i Mika 4:5: „Men vi, for vor del, vil vandre i Jehova vor Guds navn til ubestemt tid, ja for evigt.“ (NW) Fast besluttede på at gøre dette, udførte de et utroligt arbejde i tjenesteåret 1972.