Spørgsmål fra læserne

● I Anden Mosebog 4:11 står der: „Hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, [Jehova]?“ Vil det sige at Gud i alle tilfælde er ansvarlig for handicap som døvhed og blindhed? — U.S.A.

Nej, det ville ikke være i overensstemmelse med Guds personlighed. Bibelen siger: „Gud kan ikke fristes af noget ondt, og selv frister han ingen.“ (Jak. 1:13) Hans handlinger har altid en hensigt. Han bringer aldrig ulykke over nogen uden at der er grund til det. Han er kilden til „lutter gode og fuldkomne gaver“. (Jak. 1:17) „Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ — 5 Mos. 32:4.

I overensstemmelse med dette ser vi at det første menneskepar, Adam og Eva, selv var skyld i at de mistede deres fuldkommenhed og dermed deres evne til at sætte fuldkomne børn i verden. (Job 14:4) Efterhånden som deres efterkommere i de efterfølgende slægtled giftede sig og fik børn, gjorde ufuldkommenheden sig mere og mere gældende, blandt andet i form af fysiske skavanker som blindhed og døvhed. Fordi Jehova Gud tillod dette, kunne han omtale sig selv som den der „gør“ mennesker stumme, døve og blinde. (Jævnfør Romerbrevet 8:20, 21.) Desuden forstår han fuldt ud sådanne handicap og deres årsager.

Jehova Gud har heller ikke skærmet menneskene mod de sørgelige følger som ulydighed kan medføre rent legemligt. Hans uforanderlige lov lyder: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Børn der fødes som følge af blodskam kan således have visse medfødte mangler; de kan være blinde, døve og på anden måde handicappede fra fødselen. Mennesker som begår kønslig umoralitet kan pådrage sig en kønssygdom der fører til at de bliver blinde, døve eller måske sindssyge. De samme lidelser kan være medfødte hos børn der sættes i verden af kvinder som har en kønssygdom.

Når det passer ind i Jehova Guds hensigt kan han rent bogstaveligt gøre mennesker blinde, døve eller stumme. Et eksempel på dette er Zakarias, der blev fader til Johannes Døber. Da Zakarias gav udtryk for sin tvivl efter at have fået at vide at han ville blive fader til en søn med sin aldrende hustru Elisabet, sagde engelen Gabriel til ham: „Du skal blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som dog skal gå i opfyldelse, når deres tid er inde.“ (Luk. 1:20) Zakarias blev da stum for en tid og kunne ikke tale før den dag hans otte dage gamle søn blev omskåret. — Se også Apostlenes Gerninger 13:8-11.

Endnu en måde hvorpå Gud „gør“ mennesker stumme, døve eller blinde, er i åndelig forstand. Hvis nogle selv ønsker at være døve og blinde for hans budskab, tillader han dem at fortsætte i deres vantro. Det gjaldt for eksempel det troløse Israel dengang profeten Esajas levede. Der blev sagt til Esajas: „Gå hen og sig til dette folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse! Gør hjertet sløvt på dette folk, gør dets ører tunge, dets øjne blinde, så det ikke kan se med øjnene, ej heller høre med ørerne, ej heller fatte med hjertet og omvende sig og læges.“ — Es. 6:9, 10.

Eftersom Jehova Gud kendte de troløse israelitters hjertetilstand, vidste han i forvejen at de ville modstå hans budskab. Jo mere Esajas fremholdt Jehovas ord for dem, jo mere ville de forhærde sig imod det. På denne måde ville Esajas’ profeteren afsløre eller tydeligt vise hvor stor deres åndelige blindhed og døvhed var. Det ville virke som om de var blevet gjort åndeligt døve og blinde.

I betragtning af det Jehova Gud har gjort og kan gøre, kan Bibelen altså sige at han „gør“ stum, døv og blind. Men han er ikke direkte ansvarlig for alle tilfælde af sådanne fysiske handicap. Disse legemlige defekter er først og fremmest opstået fordi Gud har tilladt at den syndige menneskeslægt er blevet til. I nogle få tilfælde har Jehova Gud i en særlig hensigt forårsaget fysisk blindhed og stumhed; han har sørget for at åndelig blindhed og døvhed er kommet tydeligt til udtryk hos dem der ikke tror på hans ord og budskab. På den anden side har han også i åndelig forstand skænket syn og hørelse til dem der søger at gøre hans vilje, og gennem sit riges herredømme ved Kristus vil han befri menneskeheden for alle fysiske skavanker. — Es. 61:1, 2; Åb. 21:3, 4.