Sygdom eller karaktersvaghed?

ALKOHOLISME er et alvorligt problem i Sovjetunionen. Den officielle publikation Literatúrnaja Rossija anbefalede for nylig at man betragter alkoholisme som en „sygdom“ og ikke blot som et ’levn fra zartiden’.

Også andre steder i verden er det almindeligt at betegne alkoholisme som en sygdom. Den amerikanske lægeforening og hjælpeorganisationen „Alcoholics Anonymous“ går for eksempel ind for det. Derved ønsker man at gøre problemet mindre vanærende for alkoholikeren og at appellere mere til andres sympati og medfølelse. I U.S.A. betyder det at organisationer som behandler alkoholikere kan opnå statsstøtte — som gives til sygdomsbehandling men ikke til behandling af karaktersvaghed. Det er imidlertid ikke alle læger der går ind for at kalde alkoholisme en sygdom.

I sin faste avisspalte skriver dr. Theodore R. Van Dellen at enhver som drikker for meget og skader lever, hjerne eller hjerte, afgjort er syg. „Men,“ siger han, „et eller andet sted undervejs spiller vane, personlighed, karakter og ansvar ind.“

En anden læge, David M. Gimlett, skriver advarende i American Medical News at man ved at kalde alkoholisme en sygdom „risikerer at give patienter og læger det indtryk at den pågældende ikke selv har noget ansvar for sin tilstand, og at det derfor ikke er nødvendigt at han viser ansvarsbevidsthed som et led i ’behandlingen’“.

Lægen Lukas, der levede i det første århundrede, citerede Kristus Jesus for denne udtalelse: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag [med Jehovas dom] pludselig, i et øjeblik, er over jer.“ (Luk. 21:34, 35) Ja, nøglen til problemet er hjertet. Er man af hjertet besluttet på det, kan man overvinde alkoholisme.