„I dødsskyggens dal“

■ Salmisten David erklærede: „Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt.“ (Sl. 23:4) Som hyrdedreng var David blevet velkendt med de farer som et får kunne blive udsat for. Vilde dyr kunne ligge på lur i en mørk dal eller bjergkløft. Eller røvere kunne være ude efter bytte. Der kunne også være mange dybe huller at falde i. Uden en hyrdes opmærksomhed og omsorg ville et får derfor være i alvorlig fare. På samme måde kom David ud for farlige situationer. Men fordi han stolede fuldt ud på Jehova, den store Hyrde, følte han sig i sikkerhed.