Gileadelever som er højt elskede
„HVORFOR er I blevet os kære?“ spurgte taleren den 64. klasse som havde gennemgået Gileadskolen. „Det er ikke på grund af jeres udseende . . . eller jeres fremragende evner og bibelkundskab,“ forklarede han. „Nej, det er snarere på grund af den ånd I lægger for dagen over for Herrens arbejde.“
Taleren, D. Parsons, var den første af otte medarbejdere fra Jehovas Vidners hovedkontor der gav de 24 elever nogle opmuntringer og formaninger med på vejen. I alt var der 1944 forsamlet ved afslutningshøjtideligheden i Jehovas Vidners stævnehal i Long Island City, søndag den 5. marts 1978.
Programmet begyndte klokken 10 om formiddagen, og C. W. Barber, der er medlem af Jehovas Vidners styrende råd, virkede som ordstyrer. Efter en indledende sang og bøn bemærkede Barber at Gileadskolen havde været medvirkende til at Bibelens sandheder var blevet udbredt over hele jorden.
I de 35 år skolen har bestået, er 5633 elever udgået fra den og er blevet sendt ud til fjerne egne for at forkynde. Disse elever har vist en uselvisk villighed til at tjene, endog under modstand. Nogle af eleverne i den 64. klasse havde allerede tilbragt mere end 10 år i heltidsforkyndelsen i de fem lande de kom fra. Men da de tilmeldte sig det fem måneder lange kursus på Gilead, meldte de sig samtidig til at rejse ud hvor som helst på jorden hvor folk måtte have særligt behov for deres hjælp. Nærer du også kærlighed til mennesker som ejer en sådan uselvisk kristen ånd?
Den næste taler, T. Jaracz, bemærkede at eleverne var „villige til at forlade fader og moder og brødre og søstre og hjem og andre besiddelser for at rejse til et nyt land og møde problemer og forfølgelse“. Han spurgte: „Hvad er grunden til at I er villige til at gøre alt dette?“ Han understregede at det altid burde være „for [Kristi] skyld og for den gode nyheds skyld“. (Mark. 10:29, 30) „Måtte I aldrig glemme dette,“ sluttede han.
Den syvogfirsårige M. G. Friend, som har været lærer for de første 34 gileadklasser, appellerede derefter meget indtrængende til klassen. ’I højt elskede gileadelever,’ sagde han, ’fortsæt jeres glade og harmoniske samarbejde med Guds organisation.’ L. K. Greenlees fulgte efter med nogle afskedsformaninger baseret på Ordsprogene 8:33: „Hør på tugt og bliv vise.“ Han ridsede forskellige situationer op som eleverne kunne komme ud for i missionærlivet, situationer hvori det ville være meget afgørende at lægge guddommelig visdom for dagen.
Derefter talte L. Weaver til eleverne om det store privilegium de havde haft at gennemgå Gileadskolen. „Spørgsmålet er,“ sagde han, „vil I fortsætte med at værdsætte dette privilegium, og fortsætte med at tillægge det den rette værdi?“ Weaver henviste til Maria som et efterlignelsesværdigt eksempel. Hun satte stor pris på det privilegium at bliver moder til Guds søn Jesus, og det kunne endda have kostet hende livet, for, som Weaver forklarede, som en forlovet kvinde kunne hun ved en fejltagelse være blevet stenet som utugtig.
Skolens to lærere fremsatte dernæst nogle afskedsord. K. A. Adams gjorde opmærksom på den glimrende belæring man kan hente i beretningen om den første missionær der er omtalt i Bibelen, Jonas, og også i beretningen om den mest berejste missionær, apostelen Paulus. U. V. Glass kastede lys over egenskaben loyalitet, og tilføjede at han havde beundret denne egenskab i klassen. Han henledte så opmærksomheden på præsten Ebjatar, der efter næsten et helt liv i loyal tjeneste blev illoyal, idet han støttede kong Davids søn Adonija i dennes forsøg på at bemægtige sig kongedømmet. Der er altså grund til at vise loyalitet, betonede Glass.
Den sidste taler, F. W. Franz, behandlede udførligt Esajas, kapitel 61, idet han viste hvordan eleverne havde den forret at tage del i Herrens arbejde sammen med den salvede rest. Franz henviste til vers 5 og forklarede at Herrens „andre får“, hvortil alle disse elever bekendte sig, var de „fremmede“ og „udlændinge“ der skulle tjene som hjælpere for den salvede præsteklasse. Derefter sagde han til dem: „I er også Jehova Guds tjenere i en hellig betydning.“
Senere på dagen, efter en frokostpause og en drøftelse af Vagttårnet der blev ledet af R. Walls, fremførte eleverne et kort musikprogram. Programmet sluttede omkring klokken 16.45, efter at eleverne havde opført to glimrende bibelske skuespil: „Den faderløse — kan du hjælpe ham?“ og „Hvad vælger du?“, som kastede lys over Moses’ barndom.