En bøn der blev besvaret

På Samoaøerne i det sydlige Stillehav har de indfødte høvdinge temmelig stor indflydelse. De sætter deres stilling højt og nyder stor anseelse i befolkningen. Der skal derfor meget til før en høvding fratræder sit embede og giver afkald på sin position.

Det var derfor noget helt usædvanligt da en af disse mænd fra øen Savaii i Vest-Samoa trådte tilbage med den begrundelse at han ville være fuldstændig neutral i politisk henseende fordi han ønskede at tjene Gud. Dette var særlig enestående fordi han i mange sager var „talsmand“ for Malietoa, en af kongerne. Når som helst Samoas høvdinge og konger var forsamlet, plejede denne mand at tale først.

Høvdingen tilhørte en af kristenhedens kirker, og da han var interesseret i at lære mere om Gud undersøgte han mange forskellige kirkers lære. Men han var aldrig blevet stillet tilfreds på det åndelige område. En dag opdagede han at præsten i den kirke han var tilsluttet brugte af kirkens midler til personlige formål, blandt andet luksus. Dette meddelte han kirkemedlemmerne, som valgte ham til at tale med præsten. Præsten svarede: „Hvad jeg bruger pengene til vedkommer ikke jer; det er en sag mellem mig og Kristus.“ Da høvdingen hørte dette meldte han sig ud af kirken, for aldrig mere at vende tilbage.

Omkring dette tidspunkt begyndte høvdingen at bede privat til Gud om hjælp til at lære sandheden at kende. En dag, efter at han havde bedt på denne måde, fik han besøg af et af Jehovas vidner, og et bibelstudium blev straks påbegyndt. Med tiden udtrykte han ønske om at indvi sig til Jehova og ikke længere være en del af denne verdens politiske system. Selv om det betød at han måtte give afkald på den prestige og de økonomiske fordele der fulgte med hans stilling, følte han at det var bedst ikke at have nogen som helst politisk tilknytning til verden. (Jak. 4:4) Nu er han et døbt Jehovas vidne, og gør hvad han kan for at hjælpe andre til at lære sandheden at kende.