Kunne du vise din kærlighed på en bedre måde?

AF ALLE de gode egenskaber vi måtte opdyrke, er ’kærligheden den største’. (1 Kor. 13:13) Den kærlighed apostelen Paulus her taler om er ikke éros, hvorfra vi også har ordet „erotisk“, en kærlighed der bygger på tiltrækningen mellem kønnene; det er heller ikke storgé, den kærlighed der bygger på et familieforhold; ej heller filía, den kærlighed der bygger på ligheder i personlighed. Nej, det græske ord som apostelen her bruger er agápe, den positive kærlighed der bygger på principper og som er aktiv og udadrettet.

En af de måder vi kan vise denne kærlighed på, er ved at give i materiel henseende. Dette er i sig selv godt, men kunne det tænkes at der findes en bedre måde? Om en afholdt bibelstudent der levede for en del år siden, fortælles det at han skal have sagt: ’Hvis vi kan vælge mellem at give flere penge til Herrens arbejde eller give mere af vor tid og flere af vore kræfter, vil det være klogest at vælge at gøre det sidste — at give mere af vor tid og flere af vore kræfter.’ Hvorfor? Fordi det sandsynligvis vil resultere i større pris og ære til Jehova Gud, og i større lykke for os selv.

Dette princip anerkendes i det store og hele blandt Jehovas kristne vidner. For få år siden kunne man læse følgende overskrift i en avis i Pittsburgh, USA: „Jehovas Vidner stiller deres arbejdskraft til rådighed for at bygge stævnehal nær lufthavnen.“ I artiklen var der et stort billede af hvordan der blev arbejdet, og der stod at flere tusind havde tilbudt deres frivillige hjælp og at der til tider kom flere end der faktisk var brug for. Da en hjælpepræst ved en protestantisk kirke havde læst denne rapport, beklagede han sig over den ringe tilslutning han havde fået da han bad om hjælp til et bestemt projekt som han var tilsynsførende for: „Tænk på hvor mange protestantiske kirker og hvor mange grupper der er involveret i projektet . . . og dog har jeg vanskeligt ved på noget tidspunkt at mønstre seks mand der vil yde en dags gratis arbejde.“ Alle disse mange kirkegængere følte øjensynlig at det var nemmere at give penge end at give sig selv, deres tid og deres kræfter.

Skal man være ærlig, sådan som de inspirerede bibelskribenter der skrev på Guds vegne var, må man dog sige at de der har indviet sig til at tjene Jehova Gud uforbeholdent, også til tider kan mangle noget i denne henseende. I forbindelse med opførelsen af en nyligt bygget stævnehal, for eksempel, sagde den der stod for byggeriet at brødrenes villighed til at give pengebidrag havde været ikke mindre end et mirakel; selv om hallen ville komme til at koste næsten en million dollars, ville den faktisk være betalt samtidig med at den stod færdig. Men når det drejede sig om at ofre tid og kræfter for at hjælpe til med byggeriet, syntes den samme villighed ikke at være til stede.

Hvad var problemet? Åbenbart følte mange at deres rigelige pengebidrag var nok. Det er også rigtigt at det er godt at give gavmildt. Men bidrag i sig selv fritager ikke nogen for at bruge tid og kræfter på at hjælpe til hvis de er i stand til at gøre det. Det kan siges at Jesus Kristus gjorde opmærksom på dette da han sagde til en rig ung mand at denne ikke alene skulle sælge sine ejendele og dele ud til de fattige, men også følge ham. — Luk. 18:18-23.

Dette princip gælder alle sider af den kristne tjeneste. Ville det ikke være bedre at bruge al sin tid og alle sine kræfter i tjenesten for Gud hvis man er i stand til at gøre det? Det er måske nemmere at lægge penge i bidragsbøssen i rigssalen end, når det er ens tur, at være med til at gøre rent i salen og at ordne haven udenfor. Men ville det sidste ikke være at vise større kærlighed? Det er måske nemmere at bidrage med penge til trykning af bibler og bibelske bøger og blade end at sætte tid til side til at bringe dem ud til folks hjem ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige og bestræbe sig for at ’gøre disciple’. Men også her kan vi spørge om ikke det sidste er en bedre måde at vise kærlighed på og det Jesus profeterede om og befalede sine disciple at gøre? Jo, det er det, sådan som vi kan læse i Mattæus 24:14 og 28:19, 20.

Princippet gælder også inden for familien. Det er rosværdigt at en mand bruger penge på sin kone. Men er dét at han bruger tid sammen med hende, er opmærksom og viser hende interesse, ikke et udtryk for større kærlighed? I virkeligheden kan han være meget gavmild når det drejer sig om penge og dog alligevel ikke virkelig elske sin kone. Således var der en politisk prominent dommer som sørgede gavmildt for sin kone i materiel henseende. Men hun blev chokeret da hun en dag fandt ud af at han havde en anden kvinde ved siden af. Så dét at give materielle ting behøver ikke engang at være et udtryk for ægte kærlighed. Hvor meget en mand er i stand til at give i materiel henseende afhænger af omstændighederne; men når det drejer sig om den „langt bedre vej“, har rig og fattig de samme muligheder. — 1 Kor. 12:31 til 13:13.

Det forholder sig på samme måde når det drejer sig om forældrenes kærlighed til børnene. Nogle forældre som selv kun havde lidt af denne verdens goder da de var børn, beslutter at deres børn skal have i overflod af pænt tøj, legetøj, hobbyudstyr og meget andet. Men hvis de lader det blive ved dét, handler de uklogt. Det har langt større betydning for børnene at de giver af sig selv — deres tid, opmærksomhed og kræfter. Dette kræver givetvis større selvopofrelse, men det lønner sig langt bedre. Med andre ord: Lad ikke fjernsynet eller en babysitter indtage jeres plads, medmindre det er en nødsituation eller en anden sjælden lejlighed. Det bør ikke ske bare fordi I godt kan lide at komme i byen og more jer!

Så lad os altid huske at den bedste måde vi kan vise kærlighed på, er ved at give af os selv, vor tid, vore kræfter, vor interesse, vor opmærksomhed, vor hengivenhed. Det er godt at give materielle ting til Guds gerning eller til dem vi holder af, for det er nødvendigt; men vi bør ikke være tilfredse med kun at give på denne måde, hvis vi også kan give det der har større værdi. Og hvis vi kan vælge mellem disse to muligheder, så lad os vise den bedste form for kærlighed og handle viist ved at give os selv, ja ved at give „vore egne sjæle“. Dette princip fulgte apostelen Paulus, og Gud velsignede ham rigt! — 1 Tess. 1:6-10; 2:8.