Det begyndte med en bøn

JEHOVA GUD „hører bønner“. (Sl. 65:2) Jehovas vidner beder derfor om Guds ledelse og velsignelse når de forkynder „den gode nyhed“ om hans rige. (Matt. 24:14) Ja, bøn er nødvendig når man skal finde mennesker som har et oprigtigt hjerte. Ofte vil sådanne oprigtige mennesker også selv bede, og deres bønner vil blive hørt.

En søndag formiddag var nogle forkyndere i Rio de Janeiro ved at afslutte deres arbejde fra hus til hus, men de manglede endnu nogle få huse. En af de kvindelige forkyndere sagde til den ansvarshavende for gruppen: „Jeg tror jeg fortsætter lidt endnu. Af en eller anden grund vil jeg gerne hen til det hus.“ Han foreslog at de lod de sidste huse være til en anden dag. Men hun ville derhen.

I det pågældende hus var det en lille pige der lukkede op, og hun gik ind for at hente sin moder. Der gik lang tid, og endelig kom moderen ud til døren med røde, forgrædte øjne. Senere fortalte hun forkynderen at hun havde grædt og bedt Gud om hjælp.

Kvinden var tidligere blevet kontaktet af et af Jehovas vidner, men havde ikke på det tidspunkt vist nogen interesse for Bibelens budskab. Imidlertid bevirkede hendes mands pludselige død at hun igen ønskede at tale med vidnerne. Hun gik endda ud for at finde deres rigssal, men uden held.

Denne søndag formiddag kunne forkynderen trøste den ulykkelige kvinde med Bibelens ord. Der blev påbegyndt et bibelstudium med hende, og samme måned begyndte hun at overvære møderne i rigssalen. Ikke længe efter blev hun døbt som symbol på at hun havde indviet sig til Gud. Det var alt sammen begyndt med en bøn.