Døve hører sandheden

EN DAME i Rio de Janeiro abonnerede på Vagttårnet, men det var hendes søn, som var døvstum, der læste bladene. Snart begyndte den unge mand at overvære møderne i Jehovas Vidners rigssal. Ved siden af ham sad et Jehovas vidne som skrev hovedpunkterne ned til ham. Inden længe begyndte den unge mands moder imidlertid at gøre indvendinger og forlange at han også kom i forskellige kirker. I to måneder fulgte han hendes ønske, men syntes ikke om atmosfæren hvor han kom. Han forstod ikke noget, og desuden var der ingen der viste ham opmærksomhed efter at de havde fundet ud af at han ikke kunne tale. Han savnede den interesse og varme han havde mødt i rigssalen.

Derfor vendte han tilbage. Denne gang begyndte et andet Jehovas vidne at studere Bibelen med ham ved hjælp af en metode hvor de læste og skrev, men uden større succes. Et tredje Jehovas vidne kom på den idé at tale langsomt, så den unge mand kunne forstå ved mundaflæsning. Det tog tid, men han voksede i værdsættelse, og Bibelens sandheder begyndte at slå rod i hans hjerte.

Til sit personlige bibelstudium indbød den unge mand nu sin moder, sin broder, sin fader og sine to søstre; og den ene af søstrene tog en ven med som var hippie og døvstum. Da faderen døde kunne den unge mand trøste sin moder med opstandelseshåbet. (Joh. 5:28, 29) I mellemtiden havde han på sin arbejdsplads skabt interesse hos en mand der var høre- og talehæmmet. Det gik støt fremad. Nu er den unge mands moder, hans to søstre, den tidligere hippie og hans arbejdskollega døbte kristne.