Missionærer, ær jeres tjeneste!
HALVTREDS elever på Vagttårnets bibelskole Gilead fik deres diplomer den 14. september 1980 og blev tildelt opgaver i 19 forskellige lande. Skolens præsident, F. W. Franz, talte til dem over skriftstedet i Romerbrevet 11:13, hvor apostelen Paulus skriver: „For så vidt som jeg jo er apostel til nationerne, ærer jeg min tjeneste.“
Indviede kristne har en ærefuld tjeneste, sagde F. W. Franz, et arbejde som de alle, mænd såvel som kvinder, kan tage del i. De er Guds ords tjenere. Denne tjeneste består altså ikke i verdslige gøremål eller i varetagelsen af familieanliggender; nej, der er tale om det specielle hverv at forkynde den gode nyhed om Guds rige og at undervise andre i Bibelen. Hvorfor er denne gerning særlig ærefuld i dag? „Jo,“ sagde Franz, „for det som alle indviede og døbte kristne har forkyndt siden 1914, og som I der nu udgår fra Gilead er med til at forkynde, er den gode nyhed om et oprettet rige; det er det der gør forskellen.“
Franz kom ind på at mange engelske bibeloversættelser, som King James-oversættelsen og New World Translation, bruger ordet „minister“ (Ordets tjener). Det er således et udtryk man med rette kan anvende på alle indviede, døbte disciple af Jesus Kristus. „I der nu får afgangsbevis fra Gilead,“ sagde han, „er berettigede til at kalde jer Ordets tjenere og til at bede om alle de dispensationer man giver kristenhedens præster.“
„Vi lever i ’endens tid’,“ sluttede skolens præsident, „og som den allerhøjeste Gud Jehovas tjenere er det tiden over alle tider at leve i. Husk derfor hvad apostelen Paulus sagde om sin tjeneste. Han sagde: ’Jeg ærer min tjeneste.’ Jeg vil gerne opmuntre jer til at gøre det samme — at ære jeres tjeneste!“
Før F. W. Franz’ indlæg havde L. A. Swingle talt om den tilfredsstillelse der er ved at fuldføre noget. Men der er visse faldgruber ved det; man kan blive opblæst og stolt. Missionærerne blev tilskyndet til at være som apostelen Paulus, der fuldførte meget i sin tjeneste men gav Gud æren for det. — 2 Tim. 4:17.
I en drøftelse af Salme 102:2-7 henviste Daniel Sydlik til at salmisten følte sig som „ørkenens pelikan“. En missionær kan også til tider føle hjemve, føle at han er langt borte fra sine vante omgivelser. Sker det, vil det hjælpe at læse Salme 102 og hele tiden holde sig for øje at en missionæropgave er fra Jehova.
Max Larson talte over emnet „Vi bygger med Jehova“. Han påpegede hvilken forret det er at være „Guds medarbejdere“ idet man opbygger et åndeligt sind hos mennesker ved hjælp af Guds ord. (1 Kor. 3:9; Apg. 20:32) „Bliv ved arbejdet,“ understregede Max Larson, „det gør jeres Mester, som bygger sammen med jer.“
Jack Redford, der er lærer på skolen, sagde at mennesket er skabt til at arbejde, ikke til at drive. (1 Mos. 2:15; Rom. 12:11) Men ’begær ikke alle andres arbejdsopgaver i Guds organisation’, fortsatte han. ’Gå hvorhen Jehova sender jer, og måtte I alle glæde jer længe over jeres hænders værk.’
Skolens forstander og lærer U. V. Glass fremholdt en trepunkts ’åndelig overlevelsesplan’: 1) Opbyg og bevar et nært personligt forhold til Jehova. 2) Anerkend Jehovas meddelelseskanal. 3) Hold jer nær til jeres kristne brødre og „hav inderlig kærlighed til hinanden“. — 1 Pet. 4:8.
Lloyd Barry henviste til Jesu gode eksempel i ydmyghed. (Fil. 2:7-10) De besværligheder missionærer undertiden kommer ud for, hjælper dem til at bevare deres ydmyghed, sagde han. Man er også godt hjulpet hvis man har humoristisk sans. Ydmyghed bringer mangen en belønning med sig. — Ordsp. 22:4.
Efter at ordstyreren, Karl Klein, havde uddelt diplomer til eleverne, fortalte Theodore Jaracz at der var ved at blive oprettet en kulturskole for latinamerikanere i Mexico. Skolen ville blive ledet på spansk. Der skulle være 25 elever i hver klasse, og hvert kursus skulle vare to og en halv måned. Første kursus begyndte den 24. november 1980.
Om eftermiddagen fremførte de nye missionærer et meget tiltalende program med sange, folkedanse og to belærende bibelske skuespil, „Jehova belønner sine loyale“ og „Vær på vagt over for oprørsk tale“. Det første handlede om David og tiden før han blev konge, en tid med begivenheder der satte Davids loyalitet mod Jehova på prøve. Det andet handlede om Kora, der anstiftede oprør.
For de 2059 tilstedeværende var hele dagens program en storslået opmuntring til at tjene Jehova ydmygt og loyalt, og til at ’ære deres tjeneste’.