Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 1/3 s. 23-24
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 1/3 s. 23-24

Spørgsmål fra læserne

● I Vagttårnet for 1. april 1980 omtales De forenede Nationer som „den ottende verdensmagt“. Men er den anglo-amerikanske verdensmagt, som er den syvende i rækken, ikke den sidste?

De forenede Nationer, som har efterfulgt Folkeforbundet, er en verdensmagt i den forstand at dens medlemslande, indflydelse og organisation omfatter hele verden.

Til trods for dette har den anglo-amerikanske sammenslutning bevaret sin stærke førerstilling som den syvende verdensmagt. Selv Sovjetunionen har ikke overgået den i militær, politisk eller handelsmæssig styrke. Som det fremgår af Bibelen, vil der i denne forstand kun være syv verdensriger eller verdensmagter, svarende til vilddyrets syv hoveder. (Åb. 13:1) Der er konkurrence og rivaliseren mellem det anglo-amerikanske verdensrige, som er „Sydens konge“, og den socialistiske „Nordens konge“, men intet i Bibelen antyder at den sidstnævnte vil afløse den førstnævnte og blive en ottende verdensmagt før de begge går deres bane i møde. — Dan. 11:40-45.

Begge „supermagter“ har imidlertid, i forening med så godt som alle lande i verden, samarbejdet om at oprette og opretholde De forenede Nationers organisation. Dette er en opfyldelse af profetien, idet der siges at det skarlagenrøde vilddyr, som står for De forenede Nationer, ’selv er en ottende konge, men stammer fra de syv, og går bort til ødelæggelse’. (Åb. 17:9-11) Dette vilddyr har også syv hoveder, svarende til de syv verdensriger der har optrådt på verdensskuepladsen i århundredernes løb, lige frem til vor tid. Og hele dette skarlagenrøde vilddyr, dets hoveder indbefattet, bliver som „en ottende konge“, idet De forenede Nationer er et redskab som medlemslandene benytter i et forsøg på at pålægge alle landene under ét deres fælles vilje, mens de samtidig hver især holder fast ved deres egen suverænitet.

De forenede Nationers organisation har ikke stor magt i sig selv. Den har ikke engang en hær, undtagen i særlige situationer hvor medlemslandene stiller tropper til rådighed. Dens magt og eksistens skyldes de lande der er medlemmer af den, og navnlig den anglo-amerikanske verdensmagt, der tog initiativet til oprettelsen af først Folkeforbundet og derpå De forenede Nationer. (Åb. 13:11-15) Før denne ottende verdensmagt går bort til ødelæggelse sammen med alle de nationer den skylder sin eksistens, viser Bibelen at den — med de fremtrædende styrende elementer i den toneangivende rolle som vilddyrets „ti horn“ — vil vende sig mod „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, og ødelægge det. — Åb. 17:12-18.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del