Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 1/3 s. 3
  • Bibelen — har vi brug for den?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Bibelen — har vi brug for den?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Lignende materiale
  • Hvor ender den vej verden følger?
    Vågn op! – 1974
  • Er lovløsheden virkelig stigende?
    Vågn op! – 1973
  • Hvad sker der med priserne?
    Vågn op! – 1974
  • Hvorfor lovløsheden florerer
    Vågn op! – 1970
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 1/3 s. 3

Bibelen — har vi brug for den?

„DET er umuligt at styre verden retfærdigt uden Gud og Bibelen,“ udtalte George Washington, De forenede Staters første præsident. Mener du også det? Mener du også at menneskers affærer ikke kan styres uden hjælp fra en højere magt? Betragt engang noget af det der sker omkring dig.

Inflation: Siden den anden verdenskrigs udbrud har mange landes valutaer mistet købekraft, hvilket sikkert ikke er nogen hemmelighed for dig. Både kroner, pund og dollars er skrumpet ind. Ifølge U. S. News & World Report „har inflationens indhug i dollaren drevet priserne i vejret med omkring 579 procent siden 1939“.

Krig: De to verdenskrige i dette århundrede har kostet millioner af menneskeliv blandt soldater såvel som civile. Fra 1945 til 1978 blev femogtyve millioner soldater dræbt i omkring 150 krige. For tiden ofrer de forskellige lande mere end 4,5 billioner kroner om året på militære formål, eller omkring ni millioner kroner i minuttet!

Skilsmisser: I Danmark er der én skilsmisse for hvert andet nyindgået ægteskab; det samme gælder De forenede Stater. I Sovjetunionen drejer det sig om 30 ud af 100. Og dette er blot antydninger af en verdensomspændende tendens.

Forbrydelser: Voldsforbrydelserne er i stigning i land efter land. I Danmark fandt der over 5000 voldsforbrydelser sted i 1980. Samme år skete der 77 drab, 363 tilfælde af voldtægt og 1461 tilfælde af røveri. Og det ser ud til at forbrydelse betaler sig, for opklaringsprocenten for samtlige forbrydelser i 1980 var på kun 18,7 procent.

Hungersnød: Selv om verdens fødevareproduktion er vokset støt i løbet af de sidste 30 år, plages flere af sult end nogen sinde før. Omkring fem hundrede millioner mennesker — eller én ud af ni — lider af alvorlig underernæring; det udgør endda også et problem i såkaldt „udviklede“ lande.

Alle disse problemer består og vokser trods den indsats økonomer, politikere, ægteskabsrådgivere, psykiatere og talrige andre eksperter gør. Er det ikke tydeligt at vi personligt, og verden som helhed, behøver vejledning fra en højere magt?

Bibelen gør krav på at kunne vejlede os. „Det var Jehovas ånd som talte ved mig,“ siger bibelskribenten David. (2 Samuel 23:2, NW) Bibelens profeter „udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“, føjer apostelen Peter til. — 2 Peter 1:20, 21.

Blot dét at en bog gør krav på at være fra Gud, behøver selvfølgelig ikke at bevise at den er det. Vi må derfor spørge: Er der bevis, tilfredsstillende bevis, for at Bibelen virkelig er fra Gud?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del