Er du offer for et bedrag?

Jesus, Guds søn, har et navn. Har Faderen da ikke også et?

MILLIONER af mennesker i hele verden er skeptiske med hensyn til religion. Men det vil måske overraske dem at høre at Gud selv er utilfreds med de fleste trossamfund. Én af mange grunde til dette er at de såkaldt kristne trossamfund har begået et af de største bedrag i historien. Dette bedrag har at gøre med en åbenbaring af noget som er grundlæggende — Guds identitet.

De fleste i kristenhedens kirker kender Skaberen som „Gud“, „Herren“, „den Almægtige“, eller under lignende betegnelser. Men har den Allerhøjeste da ikke et navn? Før den almægtige Gud udfriede israelitterne fra trældom i Ægypten, lod han gøre kendt at han ville lade „[sit] navn . . . blive forkyndt på hele jorden“. (2 Mosebog 9:16) Han har altså et navn. Det var heller ikke en navnløs Gud hvis tilstedeværelse frembragte et storslået skue på Sinaj bjerg [illustreret på forsiden] og fik bjerget til at skælve, da de ti bud blev givet gennem profeten Moses. Israelitterne fik blandt andet at vide: „Du må ikke misbruge [Jehova] din Guds navn.“ (2 Mosebog 19:16 til 20:18) Kunne et sådant bud komme fra en navnløs Gud?

De der kalder sig kristne bør kende Guds navn. De fleste bruger jo Guds søns navn. Men det sker kun sjældent, om overhovedet nogen sinde, at de tager Faderens personlige navn i deres mund. Dog sagde Jesus Kristus, mens han var på jorden, i en bøn til sin himmelske Fader: „Jeg har bekendtgjort dit navn for [mine disciple], og jeg vil bekendtgøre det.“ — Johannes 17:26.

Ud fra det foregående og ud fra Jesu mønsterbøn er det tydeligt at Gud har et navn. Jesus lærte endda sine disciple at bede om at den himmelske Faders navn måtte blive „helliget“. (Mattæus 6:9) Hvorfor bliver det da ikke brugt i kristenhedens kirker? Og hvorfor er navnet forsvundet fra de fleste moderne oversættelser af Bibelen?

[Illustration på side 3]

Faderen

Den Almægtige

Den Allerhøjeste

Herren

Gud