Har du mærket frygten?

„DER sker store tragedier i verden i dag.“ Sådan skriver videnskabsmanden og filosoffen René Dubos i sin nye bog Celebrations of Life. Han fortsætter: „Paradoksalt nok skyldes en stor del af vor tids pessimisme ikke de vanskeligheder vi i øjeblikket gennemlever, men katastrofer der endnu ikke er indtruffet, og som måske aldrig indtræffer.“ Man frygter med andre ord fremtiden fordi man lever i forventning om noget man ikke rigtig kender, noget man intet kan stille op imod.

Hvilke katastrofer er det der ifølge Dubos kunne true vor fremtid? „Vi er dybt foruroligede over risikoen for atomkrig og for alvorlige uheld i atomreaktorer . . . Vi er kollektivt bekymrede fordi vi forudser at verdensforholdene vil forværres hvis befolkning og teknologi bliver ved med at vokse i samme takt som hidtil. Jorden vil snart blive overbefolket og dens ressourcer udtømt; en katastrofal mangel på fødevarer vil blive resultatet.“ René Dubos er selv optimist, men han erkender at vi lever i „en atmosfære af pessimisme, der nu dominerer en stor del af verden“.

Alvin Toffler, sociolog og skribent, har brugt fem år på at udspørge en lang række mennesker om hvordan fremtiden og forskellige forandringer berører deres liv. „Nobelpristagere, hippier, psykiatere, læger, forretningsmænd, fremtidsforskere, filosoffer og pædagoger gav udtryk for deres angst for forandringer, deres bekymring for at skulle tilpasse sig en ny situation, deres frygt for fremtiden.“ (Kursiveret af os.) Hans undersøgelse beviste for ham at bekymring og frygt for fremtiden er blevet almindeligt udbredt.

Denne omsiggribende frygt, som hele menneskeheden i vort århundrede lider under, blev forudsagt af Jesus Kristus for næsten 2000 år siden. Han havde profeteret at Jerusalems tempel skulle ødelægges, og hans disciple spurgte interesseret: „Hvornår vil disse ting da ske, og hvad vil være tegnet når disse ting skal indtræffe?“ — Lukas 21:7.

I den første del af sit svar fortalte Jesus om begivenheder som mange i den generation oplevede i deres levetid. Men han benyttede sig af deres spørgsmål til også at berette om begivenheder på verdensplan som datidens generation, den sidste generation af jøder der tilbad ved templet, ikke ville få at se, men som de der overlevede afslutningen på den nuværende tingenes ordning ville blive vidne til. Han advarede: „Og der vil være tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes.“ — Lukas 21:25, 26, 32.a

Naturligvis levede også tidligere generationer i frygt — frygt for lokale krige, pest, katastrofer og samfundsomvæltninger. Er det da noget andet generationen fra 1914 har oplevet? Ja, det er det, for hele „den beboede jord“, alle nationerne, er blevet berørt siden da. Året 1914 var et vendepunkt. (Lukas 21:25, 26) Der er sket så meget i de sidste 69 år at ældre mennesker der har oplevet det, er urolige og bange. Og på grund af atomtruslen tænker folk i alle aldre, selv børn, med bekymring på hvor længe de mon kommer til at leve. Det er blevet sagt, og med rette, at den følelse der først og fremmest kendetegner det tyvende århundrede er FRYGT.

Måske mener du at vi overdriver. Er frygten for nutidige og kommende begivenheder tilstrækkelig udbredt til at vi kan tro at det er en opfyldelse af Jesu profeti? Er denne frygt virkelig en del af beviset på at vi lever i endens tid? Er det vor tid Jesus hentydede til da han sagde at mennesker ville ’besvime af frygt og forventning med hensyn til det der kom over den beboede jord’?

[Fodnote]