Hvem kan frelse verden?
SOM svar på dette spørgsmål vil nogle sikkert sige: „Det er der ingen der kan.“ Og ingen af os kan bestride at verdens problemer mangedobles så hurtigt og er blevet så komplicerede at hverken de nuværende menneskelige regeringer eller De forenede Nationer synes at kunne frelse verden.
Da vort liv og vor fremtid står på spil, er der god grund til at vi gerne vil vide om verden på nogen måde kan frelses, og hvem der i så fald kan gøre det.
Mange verdensledere betragter fremtiden som temmelig trøstesløs. I en 26-siders international rapport skriver FNs tidligere generalsekretær Kurt Waldheim: „Det forløbne år har bragt nye kriser og kun få opmuntringer . . . Mønsteret af verdensbegivenheder ændredes på uventede og til tider uheldsvangre måder, . . . idet mange allerede eksisterende problemer forværredes.“ Han tilføjer at det er med god grund at folk „betragter denne situation med bekymring“.
Ved slutningen af 1981 stod følgende aktuelle spørgsmål at læse i en lederartikel i det latinamerikanske dagblad Daily Post: „Da du stod op i morges og læste overskrifterne i avisen, gik det så pludselig op for dig at verden er blevet et forfærdelig farligt, ustabilt sted at leve?“ Efter at have behandlet flere sider af de internationale problemer, sluttede lederartiklen: „Vi ville gerne vågne i morgen, kaste et blik på overskrifterne og få en følelse af at forholdene var ved at blive bedre. Men af en eller anden grund tror vi ikke at det er sådan det vil gå.“
Det er navnlig unge der har et negativt syn på verdenssituationen. Fra Vesttyskland forlyder det at man foruroliges over „en voksende hær af unge der har svært ved at udtrykke sig, ikke har noget mål i livet, somme tider er voldelige, i regelen er arbejdsløse og ofte er umulige at sætte i arbejde“. En socialrådgiver siger om dem at de er „uden udsyn, uden fremtidsudsigter og uden håb“. En af disse unge erklærer: „Inderst inde tror jeg ikke at verden vil eksistere mere end fem eller ti år endnu. Men vi må gøre noget ved al den elendighed der findes. Vi er kommet så langt at vi nægter at tage ansvaret for en ordning vi ikke kan godkende.“
Hvad mener du? Kan du se tilbage på den forholdsvis korte tid du har levet og sige at verden er blevet bedre at leve i siden du blev født? De fleste mennesker svarer straks nej til dette spørgsmål. Det ser snarere ud til at verden går sin ødelæggelse i møde. Kan den frelses? Du mener uden tvivl også at denne jord er vidunderlig at leve på, og vi gør alle hvad vi kan for at leve så længe som muligt. Hvori ligger problemet? Lagde du mærke til hvad den unge mand sagde, som anført i foregående paragraf? Han talte om en „ordning“ som han ikke kunne godkende. Interessant nok blev Jesus af sine apostle udspurgt om „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3-14) Som svar gav han en langtrækkende profeti der får sin opfyldelse i vor tid. Når vi taler om at frelse verden, er det altså ikke selve jordkloden vi skal tænke på. Vi skal heller ikke tænke på at frelse denne nuværende tingenes ordning som Guds ord siger er dømt til ødelæggelse. Nej, det er mennesker det drejer sig om — menneskehedens verden.
Hvem er det da der skal frelse menneskehedens verden? Vi lades ikke i tvivl, for i Guds ord siges der: „Gud har nemlig ikke sendt sin søn til verden for at han skal dømme verden, men for at verden skal frelses gennem ham.“ (Johannes 3:17; 12:47) Ja, menneskets Skaber har taget skridt til at frelse verden gennem sin søn, Jesus Kristus. Selv en gruppe samaritanere, der tidligere hadede jøderne, sagde om Jesus: „Vi ved at denne mand i sandhed er verdens frelser.“ — Johannes 4:42.
Et religiøst fænomen der kendetegner vor tid er de mange såkaldte Jesusbevægelser. Man ser navnet Jesus klistret eller malet på bygninger, biler, plankeværker, mure og mange andre steder. Man læser om gigantiske friluftsmøder der afholdes af Jesusbevægelserne. Tilhængerne har i regelen vendt sig bort fra de traditionelle kirker. De bekendtgør med høj røst at Jesus Kristus er menneskehedens eneste håb. Mange af dem mener at hvis Jesus levede i dag, ville han stå sammen med dem og støtte netop deres revolution, og de tror at han ville kæmpe imod „systemets“ korruption og uretfærdighed.
I Brasilien blev nogle mennesker med disse anskuelser bedt om at skrive ned hvad de mente om Jesus. De var enige om at Jesus var et velmenende menneske der forkyndte kærlighed i en ond og ukærlig verden. De sagde at han lærte at alle mennesker er lige og at han satte et godt eksempel i mod, tro og håb. Alligevel syntes de ikke at Jesus havde løst sin opgave på en særlig tilfredsstillende måde. En katolsk præst udtrykte det på denne måde: „Se nu Jesus. Han diskuterede altid med præsterne, og det eneste han fik ud af det var korset.“
Hvordan betragter du Jesus Kristus? Som en fanatisk revolutionær? Som en stor filosof og en klog mand, måske endda en profet? Hans lære har tydeligvis haft meget stor indflydelse på menneskeheden i de sidste 1950 år. Faktisk hævder millioner af mennesker i dag at de personlig allerede er frelst af Jesus.
Man kan ikke nægte at nogle mennesker vil blive frelst gennem Jesus, som det fremgår af Johannes 3:17. Det bekræftede apostelen Peter, idet han sagde: „Der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apostelgerninger 4:12) Men hvordan vil Jesus frelse verden? Hvis ikke hele menneskeheden vil anerkende Jesus og leve op til de krav Gud stiller for at man kan blive frelst, hvordan kan man da som enkeltperson blive frelst? Hvis det nu var dig det drejede sig om, hvad var det da du skulle frelses fra, og hvad skulle du frelses til? Lad os se nærmere på disse meget vigtige spørgsmål.