Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w84 1/4 s. 31
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • De kristnes „ulykke“
  • Ny partikel og skabelsen
  • ’Kom hellere i gang med operationen’
  • Større operationer uden blod
    Vågn op! – 1974
  • Sande kristne og krig
    Vågn op! – 1994
  • Blodløs kirurgi tages op til fornyet overvejelse
    Vågn op! – 1998
  • Stigende efterspørgsel efter lægebehandling uden blod
    Vågn op! – 2000
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
w84 1/4 s. 31

Nyheder på nært hold

De kristnes „ulykke“

Der foregår stadig en del selvransagelse i forskellige trossamfund på grund af spørgsmålet om kernevåben som det fremgår af nogle udtalelser i tidsskriftet The Christian Century: „De første kristne tjente ikke i nogen væbnede styrker. Roland Bainton bemærker at ’fra slutningen af den nytestamentlige periode frem til tiåret 170-180 er der ikke noget som helst vidnesbyrd om kristne i hæren’. . . . Kun gradvis opgav de kristne deres modstand mod militærtjeneste . . . Da Augustin først havde sagt god for ’retfærdig krig’ og dermed retfærdiggjort kristnes deltagelse i militære aktiviteter, blev ’retfærdig krig’ snart til en hvilken som helst krig disses regering deltog i.“

Artiklen peger derefter på hvad det egentlige spørgsmål for kristne er: „Kan nogen for alvor forestille sig Jesus kaste håndgranater mod sine fjender, bruge et maskingevær, betjene en flammekaster, udløse atombomber eller affyre en interkontinental raket som ville dræbe eller lemlæste tusinder af mødre og børn? . . . Hvis Jesus ikke kunne gøre dette og samtidig være loyal mod sin personlighed, hvordan kan vi da gøre det og stadig være loyale mod ham?“ Hvordan har alt dette berørt kristenheden?

„Augustins fordrejning af kristendommen i dette altafgørende spørgsmål [om ’retfærdig krig’] er den største ulykke der nogen sinde er overgået troen. Den har kostet de kristne uendelig mange muligheder for at vidne om deres centrale etiske princip: Elsk jeres fjender og gør godt mod dem der krænker jer. Det kan meget vel have gjort lige så meget til at hæmme den kristne evangelieforkyndelse som alt andet tilsammen.“ Den evangelieforkyndelse som Jehovas Vidner udfører ’hæmmes’ naturligvis ikke af en sådan skamplet, da de alle vegne viser sig „loyale mod ham“ i dette anliggende.

Ny partikel og skabelsen

Ud fra materiale der er indsamlet ved Det europæiske center for Kerneforskning (CERN) antager videnskabsmænd at de kan have opdaget en længe eftersøgt subatomar partikel. Ved at fremtvinge sammenstød ved særdeles høje hastigheder mellem protoner og deres antistofmodsætninger (antiprotoner) var videnskabsmændene i stand til at frembringe den nye „W-partikel“ med en masse på ’firs gange massen af hver af de protoner der frembragte den,’ beretter Torontoavisen Globe and Mail. ’Forskellen (den ekstra masse) forklares ved den enorme mængde energi der sættes ind på at accelerere protonerne og antiprotonerne før sammenstødet.’

Denne ekstra masse kan have interesse for dem der tror på en Skaber, fordi der ifølge artiklen er tale om at ’energi omdannes til masse’ i en brøkdel af et sekund. Skaberen er ophav til al energi. „Så stor er hans [Jehovas] kraft“ at han med rette kan pege på universet og med henblik på himmellegemerne spørge det uanselige menneske: „Hvo skabte disse?“ — vel vidende at svaret er indlysende. — Esajas 40:26.

’Kom hellere i gang med operationen’

„Det er på tide at lægerne . . . indstiller den ulyksalige fjendtlighed der endnu hersker visse steder“ mod kirurgi på Jehovas vidner uden anvendelse af blod, erklærer en indsendt lederartikel i bladet Canadian Medical Association Journal. „Til ret mange lægers ros må det siges at de allerede har gjort dette.“ Der tilføjes dog: „Der er stadig tilfælde hvor kirurger ’lister’ blod ind efter at patienten er blevet bedøvet — hvilket næppe kan kaldes en beundringsværdig praksis.“

Man er „overbevist om at erfaring og teknologiske fremskridt nu gør det muligt for [kirurger] at behandle Jehovas vidner med held, uden at holde på at ville bruge blodtransfusioner“. Derfor spørges der videre i lederen: „Hvorfor fortsætter da de gamle stridigheder der har givet både læger og Jehovas Vidner dårlig omtale?“ En narkoselæges mening gengives således: „Nogle kirurger spilder tiden med at stå og diskutere med patientens slægtninge om spørgsmålet om blodtransfusion i stedet for at erstatte væsketabet . . ., komme i gang med operationen og standse blødningen.“

Disse kommentarer gør det tydeligt at det er fornuftigt i forvejen at give fuldstændig oplysning til lægerne om hvordan man ser på omstridte behandlingsformer. Man bør derfor så tidligt som muligt give lægen alle oplysninger der er nødvendige for at han kan behandle sin patient og tage hensyn til både åndelige og fysiske behov.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del