Spørgsmål fra læserne
■ Da den kristne livsform bærer en løn i sig selv allerede nu, hvorfor skrev Paulus da: „Hvis vi alene i dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker“?
At følge den kristne tro er en god og tilfredsstillende livsform. I Første Korinterbrev 15:19 ville apostelen Paulus imidlertid pege på at den der gennemgik lidelser for sit håb, var ynkværdig hvis der ikke var noget grundlag for dette håb.
Vi har tilstrækkelige vidnesbyrd om at man opnår en god tilværelse hvis man praktiserer sand kristendom. Her er nogle af dem: En sand kristen hører til en menighed af rene, opbyggende og kærlige mennesker der interesserer sig for ham og er villige til at give både åndelig og materiel hjælp. Når den kristne følger Guds vejledning er han beskyttet mod mange farer og sygdomme, såsom de lidelser der kommer af at føre et umoralsk liv, drikke for meget, ryge tobak eller misbruge narkotika. (Romerne 1:26, 27; 1 Korinter 6:18; 2 Korinter 7:1; Efeserne 4:18, 19) Han lever ikke en tilværelse uden mål, uden viden om hvad der er livets mening og hvor vi går hen; han forstår hvilket forhold han har til Skaberen og finder tilfredshed i at gøre Guds vilje. Når han følger Bibelens principper bidrager det til større tryghed og trivsel i familielivet. Fordi han er ærlig, bliver hans arbejdskraft måske eftertragtet, og han har muligvis lettere ved at beholde sit verdslige arbejde.
Alene disse få punkter viser at den kristne livsform i sandhed er berigende.
Undertiden kan den kristne dog komme ud for modstand, forfølgelse eller endog vold. (2 Timoteus 3:12) Dette forudsagde Jesus. (Mattæus 24:9, 10; Markus 8:34; 10:30; Lukas 21:12; Johannes 16:2) De kristne i det gamle Korint vidste det også. De var klar over at Paulus, som havde „forfulgt Guds menighed“, nu selv blev forfulgt. Han skrev til dem: „Når vi hånes, velsigner vi; når vi forfølges, finder vi os i det.“ (1 Korinter 15:9; 4:12; 2 Korinter 11:23-27) Han ræsonnerede imidlertid som så: „Hvorfor er vi i fare hver time? Daglig står jeg ansigt til ansigt med døden. . . . Hvis jeg på menneskers vis har kæmpet med vilde dyr i Efesus, hvad gavner det mig så? Hvis døde ikke oprejses, så ’lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø’.“ — 1 Korinter 15:30-32.
Den forfølgelse de kristne blev stillet over for, skyldtes altså deres håb. Hvis dette håb kun havde været indbildning, ville det have været formålsløst at de udholdt forfølgelse. Derfor kunne Paulus sige: „Hvis vi alene i dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.“ — 1 Korinter 15:19.
Paulus vidste imidlertid at Kristus var blevet oprejst. Efter sin opstandelse viste Jesus sig for flere hundrede vidner, deriblandt også Paulus. (1 Korinter 15:3-8) På denne baggrund tilskyndede han de kristne: „Derfor, mine elskede brødre, vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Korinter 15:58.
Paulus var overbevist om at hverken han eller nogen anden kristen der udholdt forfølgelse på grund af Kristus, var ynkværdig. Han levede et indholdsrigt, ja, endda misundelsesværdigt, liv. Som med Paulus kan det også være tilfældet med os at „gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. — 1 Timoteus 4:8.
■ Betyder Jesu ord om at ’kærligheden vil kølnes hos de fleste’ at dette vil ske blandt sande tilbedere i dag?
Vi har god grund til at tro at Jesus ikke hermed forudsagde at kærligheden ville kølnes hos et stort antal medlemmer af Jehovas folk.
Apostlene havde spurgt efter ’tegnet på Jesu nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. Jesus forudsagde at der ville komme krige, jordskælv, fødevaremangel og forfølgelse af de kristne. Han tilføjede så: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden kølnes hos de fleste.“ — Mattæus 24:3-12.
En stor del af denne profeti blev opfyldt i tidsrummet efter at Jesus udtalte den (i år 33) og før den store trængsel romerne bragte over Jerusalem i år 70. (Se også Lukas 19:41-44; 21:5-28.) Gik det sådan i denne periode at kærligheden hos de fleste af de salvede kristne kølnedes? Nej. Det var kun et mindretal der faldt fra den kristne tro i denne periode. De fleste af de kristne der blev forfulgt af jøderne, fortsatte med at ’forkynde ordets gode nyhed’; de viste stadig kærlighed til Gud, til ikke-troende og til medkristne. (Apostelgerninger 8:1-25; 9:36-42) Derimod kølnedes kærligheden blandt jøderne, der hævdede at det var dem der var de sande tilbedere. De fleste af dem ignorerede Jesu advarsel, gjorde oprør mod Rom og greb til voldelige midler i forsvaret af deres land.
Jesu profeti rækker imidlertid længere frem end til det første århundrede; den får sin større opfyldelse i dag. (Åbenbaringen 6:2-8) Som tilfældet var med jøderne dengang, bliver sand kærlighed blandt mennesker i dag sjældnere og sjældnere. Millioner er blevet ateister. Selv inden for kristenheden svækkes næstekærligheden, samtidig med at kirkegang og bibelkundskab generelt set er for nedadgående. Mange der forekommer at være religiøse søger ad politisk vej at rette op på de problemer der er i menneskenes forhold. Det ser altså ud til at være blandt sådanne påståede tilbedere af Gud at kærligheden kølnes.
Sande kristne bør imidlertid ikke slå sig til ro med at dette ikke gælder dem. I det første århundrede var der nogle kristne som mistede deres kærlighed eller som lod deres opmærksomhed aflede af forskellige problemer; noget lignende vil derfor også kunne ske for os i dag. (2 Timoteus 2:16-19; Åbenbaringen 2:4) Hvis det skete, ville det være en undtagelse i forhold til hovedparten af Jehovas tjenere, men selve dét at det kan ske for os som enkeltpersoner, understreger at vi må ’holde ud til enden’ for at blive frelst. — Mattæus 24:13.