Spørgsmål fra læserne

■ Når vi beder til Jehova, er der da visse ting vi ikke bør sige?

Ja. Vi bør ikke i vore bønner sige noget der virker for familiært og som (ved bøn i en forsamling) giver andre det indtryk at vi er respektløse. Udtryk som ’Godnat, Jehova’ og ’Hils Jesus’ er ikke passende, ej heller morsomheder eller vittige bemærkninger. Hvorfor ikke?

For det første kan sådanne udtryk, hvis de anvendes i en forsamling, virke anstødelige eller chokerende på andre. (Romerne 14:21) Men der er også en dybere årsag til at vi bør afholde os fra sådanne udtryk, selv i vore private bønner. Vendinger som de nævnte bruges i samtaler mellem ligemænd. Når de bruges i en bøn, antyder de at man mangler ærbødighed og respekt, og giver det indtryk at den der bruger sådanne vendinger helt har glemt hvor ubetydelig han er i sammenligning med Jehova. — 1 Mosebog 18:27; se også Lukas 18:9-14.

Det er rigtigt at kristne opfordres til at opbygge et nært forhold til Jehova. Vi elsker ham, og han er vor himmelske Fader. (Mattæus 6:9; 22:37) Nogle mennesker er endda blevet kaldt hans venner. (Jakob 2:23) Desuden indbydes vi til at henvende os frimodigt til Jehova og til at give udtryk for vore inderste tanker og mest personlige problemer over for ham. — Salme 55:1, 2; Filipperne 4:6; Hebræerne 4:16; 1 Johannes 3:21, 22.

Jehova forlanger ikke desto mindre at man nærmer sig ham med den rette indstilling. Han siger: „Til denne vil jeg se: til den nødstedte og den i ånden sønderknuste og den der skælver for mit ord.“ (Esajas 66:2) Det kræves også at man beder af et oprigtigt hjerte. „Vend om til mig af hele jeres hjerte,“ sagde Jehova til sit folk. (Joel 2:12, 13) Over for ham kan vi intet kræve eller forlange, ej heller ophøje os selv eller pege på nogen fortjeneste.

Bibelen giver yderligere denne vejledning til dem der beder til Jehova: „Lad . . . mennesker frygte ham; han ænser ingen som mener at de har et viist hjerte.“ „Han gør hvad de der frygter ham ønsker, og han hører deres råb om hjælp, og han frelser dem.“ (Job 37:24; Salme 145:19; se også Salme 39:5, 12.) Jehova er altid rede til at lytte til vore bønner, men den måde vi tiltaler ham på bør altid vise at vi erkender vor egen lidenhed og at vi nærer stor respekt for ham. Enhver anden måde at henvende sig på ville antyde at vi havde for høje tanker om os selv, manglede ydmyghed eller manglede den fornødne alvor.

Undertiden hører man at børn i deres bønner benytter meget familiære udtryk som får selv deres forældre til at smile. Den slags er kun et tiltalende udslag af børnenes oprigtighed og uskyld, og viser hvor virkelig Jehova er for dem. Voksne bør imidlertid, med den større forståelse de har, undgå det der tyder på at de tager for let på tingene. De bør henvende sig til Jehova på en oprigtig, ærbødig og ydmyg måde, med værdighed og alvor. — 1 Korinther 13:11.