Jesu liv og tjeneste

Jesu dåb

OMKRING seks måneder efter at Johannes er begyndt at forkynde kommer Jesus, som nu er 30 år gammel, til ham ved Jordanfloden. Hvorfor? Er det et almindeligt, venskabeligt besøg? Er Jesus blot interesseret i om Johannes’ arbejde går godt? Nej, Jesus beder Johannes om at døbe ham.

Johannes indvender straks: „Det er mig der trænger til at blive døbt af dig, og så kommer du til mig?“ Johannes ved at hans fætter Jesus er Guds særlige søn. Som foster var Johannes endda ’sprunget af glæde’ i sin moders liv da Maria kom på besøg mens hun ventede Jesus! Johannes’ moder Elisabet har uden tvivl senere fortalt ham om det. Hun har også fortalt ham at en engel forkyndte at Jesus skulle fødes og at engle viste sig for nogle hyrder den nat han kom til verden.

Jesus er altså ikke fremmed for Johannes. Men Johannes er klar over at Jesus ikke skal døbes med den dåb han døber med. Den er for dem der ændrer sind med hensyn til deres synder, og Jesus er uden synd. Men trods Johannes’ indvending holder Jesus fast på at han vil døbes: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“

Hvorfor er det rigtigt af Jesus at lade sig døbe? Fordi Jesu dåb ikke er et symbol på sindsændring med hensyn til synder, men på at han fremstiller sig for at gøre sin Faders vilje. Jesus har været tømrer, men nu er tiden kommet hvor han skal begynde den tjeneste som Jehova har sendt ham til jorden for at udføre. Har du tænkt på om Johannes forventede at der skete noget usædvanligt når han døbte Jesus?

Johannes fortalte senere: „Han som har sendt mig for at døbe i vand sagde til mig: ’Den du ser ånden komme ned over og blive over, han er den der døber i hellig ånd.’“ Johannes forventede altså at se Guds ånd komme ned over en som han døbte. Derfor blev han måske ikke særlig overrasket da Jesus kom op af vandet og han så ’Guds ånd komme ned over Jesus som en due’.

Men der skete mere da Jesus blev døbt. Himlene åbnede sig over ham, og en stemme sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ Hvis stemme var det? Jesu egen? Naturligvis ikke! Det var Guds stemme. Jesus er tydeligt nok Guds søn, ikke Gud selv, som nogle påstår. Mattæus 3:13-17; Lukas 3:21-23; 1:34-36, 44; 2:10-14; Johannes 1:32-34; Hebræerne 10:5-9.

● Hvorfor var Jesus ikke fremmed for Johannes?

● Hvorfor blev Jesus døbt skønt han ikke havde begået nogen synd?

● Hvorfor er Johannes sikkert ikke blevet forbavset da Guds ånd kom over Jesus, i betragtning af hvad han vidste om Jesus?