Spørgsmål fra læserne

■ Hvordan kan Jesus være „en gud“ der er skabt af Jehova, i betragtning af det Jehova siger ifølge Esajas 43:10: „Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen“?

Det er velkendt at Jehovas vidner, i overensstemmelse med Bibelen, lærer at Jesus er Guds søn, der er skabt af og underordnet sin Fader. (Johannes 14:28; 1 Korinther 11:3) Som en der er mægtig og tjener som Guds Talsmand eller Logos, kan han ikke desto mindre betegnes som „en gud“. I flere bibeloversættelser hedder det i Johannes 1:1 at Logos var „en gud“. I Das Evangelium nach Johannes (1979) af Jürgen Becker gengives denne passage for eksempel således: „. . . und der Logos war bei dem Gott, und ein Gott war der Logos.“ („. . . og Logos var hos Guden, og en gud var Logos.“)a

Som det fremgår af spørgsmålet kan dette imidlertid synes at være i modstrid med Esajas 43:10, 11, hvor der siges: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt, for at I kan vide det og tro på mig og forstå at jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen. Jeg, jeg er Jehova, og ud over mig er der ingen frelser.’“

For den oprigtige læser af Bibelen vil det være en hjælp at lægge nøje mærke til den sammenhæng hvori disse ord forekommer. Den almægtige Gud Jehova stillede sig selv op som en modsætning til de menneskeskabte guder som Israels nabolande dyrkede. Jehova spørger: „Med hvem kan I sammenligne Gud, og hvad kan I stille op som hans lige?“ Afgjort ikke et afgudsbillede fremstillet af en smed eller udskåret af en træskærer. (Esajas 40:18-20; 41:7) Sådanne „guder“ kunne ikke ’spænde himmelen ud som et tyndt flor’, sådan som Jehova havde gjort. (Esajas 40:21-26) Jehova er desuden i stand til at forudsige fremtiden, hvorimod nationernes afguder ikke kan ’fortælle om de ting der kommer senere, så vi kan vide at de er guder’. (Esajas 41:23) Den samme tanke kommer til udtryk i Esajas 43:9, hvor Jehova siger: „Lad folkestammerne blive ført sammen. Hvem blandt dem kan meddele dette, eller forkynde os de første ting? Lad dem føre deres vidner.“ Med rette siger den Almægtige: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden, og ikke min pris til billedstøtter.“ — Esajas 42:8.

Som det fremgår af sammenhængen udfordrer den Almægtige her nationernes såkaldte guder. Eftersom de kun er afguder uden guddommelig magt, er de i virkeligheden intet. Jehova fortsætter: „Er der vel nogen Gud foruden mig? Nej, der er ingen Klippe. Jeg ved ikke af nogen. De som tildanner en billedstøtte er alle tomhed, og deres højt skattede guder [støbt i metal eller udskåret i træ] vil intet gavne.“ (Esajas 44:8-17) Af sammenhængen i Esajas 43:10 fremgår det således klart at det ikke er Jesus der er omtalt her; de „guder“ der omtales, er nationernes magtesløse afguder.

Ordet „Gud“ eller „gud“ bruges sædvanligvis om et overmenneskeligt væsen der tilbedes. I mange menneskers bevidsthed betyder „gud“ derfor enten (1) det højeste Væsen, den Almægtige, eller (2) en falsk gud, som for eksempel en afgud. I Bibelen gives der imidlertid rum for en bredere betydning. Det fremgår af Salme 82:1, 2. Her skelnes der mellem Guddommen (Jehova Gud) og jordiske dommere som salmisten kalder „guder“. Jesus selv henviste senere til denne passage. Han havde omtalt Jehova Gud som sin Fader, og af den grund ville nogle jøder stene ham. Da de anklagede ham for at ’gøre sig selv til en gud’, svarede han: „Står der ikke skrevet i jeres lov: ’Jeg har sagt: „I er guder“’? Når han har kaldt dem [de jordiske dommere] . . . ’guder’, . . . hvorfor siger I så til mig som Faderen har helliget og sendt til verden: ’Du spotter Gud,’ fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn?“ — Johannes 10:31-36.

Det står ubestrideligt fast at der kun er én almægtig Gud. Paulus skriver: „For selv om der også er såkaldte ’guder’, enten i himmelen eller på jorden, sådan som der er mange ’guder’ og mange ’herrer’, så er der for os dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alle ting er, . . . og der er én Herre, Jesus Kristus, ved hvem alle ting er, og vi ved ham.“ (1 Korinther 8:5, 6) Herren Jesus Kristus er ingen falsk gud, ingen dæmongud, ingen afgud. Han er ’Jehova Guds herligheds genskær’. (Hebræerne 1:3) Jesus kan derfor med rette kaldes „en gud“, sådan som der siges i Johannes 1:1.

[Fodnote]