Bileam — historie eller myte?
IFØLGE Fjerde Mosebog i Bibelen var Bileam, Beors søn, en profet der kunne købes for penge. (4 Mosebog, kapitlerne 22-24) Faktisk optræder hans navn i otte forskellige bøger i Bibelen, deriblandt i de kristne breve af skribenterne Peter og Judas. Bileam levede i det 15. århundrede f.v.t. i den øvre Eufratdal. Han lod sig hyre af Balak, Moabs konge, til at udtale forbandelser over Israels folk. Men var Bileam en historisk person eller er han blot opdigtet af jøderne?
Det fremgår af Biblical Archaeology Review (september/oktober 1985) at arkæologer der har arbejdet i den mellemste Jordandal, har fundet bemærkelsesværdige vidnesbyrd om at Bileam virkelig har levet. De var i færd med at foretage udgravninger ved Tell Deir Alla, umiddelbart nord for den flod der i Bibelen er kendt under navnet Jabbok, da de fandt nogle kalkfragmenter med gamle semitiske inskriptioner. Disse fragmenter er inden for de seneste år blevet omhyggeligt dateret, samlet og tydet.
Den franske forsker André Lemaire forklarer at fragmenterne blev underkastet kulstof-14-dateringsprøver, og siger: „Ifølge disse prøver blev inskriptionerne dateret til omkring år 800 f.v.t, plus eller minus 70 år.“ Og hvad står der så? Ifølge Lemaires rekonstruktion lyder teksten i uddrag (bogstaverne i parentes er tilføjelser eftersom de mangler på fragmenterne):
„1. Inskription af [Bi]leam, [søn af Beo]r, manden der var gudernes seer. Se! Guderne kom til ham om natten og [talte til] ham 2. med disse or[d], og de sagde til [Bilea]m, søn af Beor . . . og han græd 4. heftigt og hans folk kom til ham og s[agde] til Bileam, søn af Beor: ’Hvorfor faster du og hvorfor græder du?’“
Denne tekst har åbenbart været tilgængelig for offentligheden for omkring 2800 år siden, eftersom den er en del af en temmelig lang væginskription. Der er visse huller i teksten, men Bileams navn bliver tydeligvis nævnt, og selv om inskriptionen blev lavet omkring syv hundrede år efter at begivenhederne fandt sted, var Bileam åbenbart accepteret som en historisk person og som profet.
Disse væginskriptioner er adskillige hundrede år nærmere på de begivenheder der bliver beskrevet i Bibelen end de ældste manuskripter der i øjeblikket er tilgængelige. De udgør endnu et vidnesbyrd om at Bibelen indeholder troværdig oldtidshistorie. — 2 Timoteus 3:16, 17.