Jesu liv og tjeneste
Jesus beværtes af en fremtrædende farisæer
JESUS er gæst i en fremtrædende farisæers hjem, hvor han netop har helbredt en mand der led af vattersot. Nu skal alle imidlertid til at gå til bords, og Jesus bemærker at de indbudte udvælger sig de fornemste pladser. Derfor giver han dem en belæring i ydmyghed.
Jesus siger: „Når du bliver indbudt af nogen til en bryllupsfest, så læg dig ikke på den fornemste plads. Måske er en der er mere anset end du, blevet indbudt af ham, og han som indbød dig og ham, vil komme og sige til dig: ’Overlad din plads til denne mand.’ Og så må du med skam begynde at indtage den nederste plads.“
Jesus giver derfor dette råd: „Derimod skal du, når du bliver indbudt, gå hen og lægge dig på den nederste plads, så manden der har indbudt dig vil sige til dig når han kommer: ’Ven, ryk højere op.’ Så bliver det til ære for dig for øjnene af alle som ligger til bords sammen med dig.“ Og Jesus konkluderer: „For enhver der ophøjer sig selv vil blive ydmyget, og den der ydmyger sig selv vil blive ophøjet.“
Derefter henvender Jesus sig til farisæeren som har inviteret ham og fortæller hvilke gæster det har Guds velbehag at man indbyder. „Når du giver en middag eller et aftensmåltid, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller rige naboer. Måske vil de så indbyde dig til gengæld, og det ville være at betale dig tilbage. Nej, når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde, og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med.“
Når man byder de ugunstigt stillede på et måltid vil det bringe én lykke, for som Jesus forklarer sin vært: „Det vil blive gengældt dig i de retfærdiges opstandelse.“ Jesu ord minder en af gæsterne om en anden slags måltid. „Lykkelig er den som holder måltid i Guds rige,“ siger denne gæst. Det er dog ikke alle som virkelig påskønner disse lykkelige fremtidsudsigter, hvilket Jesus viser ved hjælp af en billedtale.
„Der var en mand som gav et stort aftensmåltid, og han indbød mange. Og da timen for aftensmåltidet kom, sendte han sin træl ud for at sige til de indbudte: ’Kom, for nu er alt parat.’ Men de begyndte alle som én at undskylde sig. Den første sagde til ham: ’Jeg har købt en mark og jeg er nødt til at gå ud og se på den; jeg beder dig have mig undskyldt.’ Og en anden sagde: ’Jeg har købt fem par okser og jeg er på vej hen for at prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.’ En anden igen sagde: ’Jeg har lige taget en hustru til ægte, og af den grund kan jeg ikke komme.’“
Dårlige undskyldninger! Normalt plejer man at besigtige husdyr og marker før man køber dem, så det er ikke særlig påkrævet at man undersøger dem bagefter. Tilsvarende burde det at man lige var blevet gift heller ikke afholde en fra at tage imod en så vigtig indbydelse. Da herren hører disse undskyldninger bliver han derfor vred og giver sin træl følgende befaling:
„’Gå hurtigt ud på byens brede gader og smalle stræder, og før de fattige og krøblingene og de blinde og halte herind.’ Efter nogen tid sagde trællen: ’Herre, det du gav besked om er blevet gjort, men der er plads endnu.’ Og herren sagde til trællen: ’Gå ud på vejene og de indhegnede steder, og nød dem til at komme ind, så mit hus kan blive fyldt. . . . Ingen af de mænd som var indbudt skal smage noget af mit aftensmåltid.’“
Hvad skildrer denne billedtale: Jo, „herren“ der gav gæstebudet er Jehova Gud; „trællen“ der overbragte indbydelserne er Jesus Kristus; og ’det store aftensmåltid’ er ensbetydende med mulighederne for at få del i himlenes rige.
Blandt de første der blev indbudt til at få del i Guds rige var de jødiske religiøse ledere på Jesu tid. Men de afslog indbydelsen. Særlig fra og med pinsedagen i år 33 e.v.t. blev en anden indbydelse sendt ud til de ydmyge og ringeagtede i den jødiske nation. Men for få var lydhøre til at de 144.000 pladser i Guds himmelske rige kunne besættes. I år 36 e.v.t., tre og et halvt år senere, gik der derfor en tredje og sidste indbydelse ud, denne gang til uomskårne ikkejøder, og indsamlingen af dem har stået på helt frem til det 20. århundrede. Lukas 14:1-24.
◆ Hvilken belæring i ydmyghed gav Jesus?
◆ Hvordan kan en vært afholde et middagsmåltid der har Guds velbehag, og hvorfor vil det bringe ham lykke?
◆ Hvorfor var de indbudte gæsters undskyldninger dårlige?
◆ Hvad skildrer Jesu billedtale om „det store aftensmåltid“?