Er frygt altid af det onde?

FRYGT kan formørke lykken og ødelægge håbet. Den er blevet omtalt som en mental gift der lammer evnen til at tænke klart; man hævder endda at den kan virke mere nedbrydende end de værste fysiske sygdomme. Ja, frygten kan have stor magt. Men er den altid af det onde?

Forestil dig at du kører ud ad en vej du ikke kender. Vejen fører dig op i bjergene og begynder at sno sig. Natten er ved at falde på, og samtidig begynder der at falde lidt sne. Din bil skrider lidt, og det går op for dig at du er nået derop hvor vejen er glat.

Nu gælder det om at være på vagt. Mens du forsigtigt passerer det ene isglatte sving efter det andet, tænker du på hvor let du kunne miste herredømmet over bilen og styrte ned i dalen. Desuden har du ingen idé om hvilke andre farer der måtte vente forude i mørket. Mens disse tanker farer gennem dit hoved, bliver du tør i munden, og dit hjerte banker en anelse hurtigere. Du er lysvågen. Uanset hvad du tænkte på før, er du nu helt koncentreret om den øjeblikkelige opgave: at holde bilen på vejen og undgå en ulykke.

Endelig går det nedad igen. Vejen er nu oplyst og er ikke længere glat. Lidt efter lidt forsvinder anspændtheden fra kroppen. Du slapper af og drager et lettelsens suk. Al den frygt var altså overflødig!

Men var den overflødig? Nej. Under sådanne omstændigheder er det normalt at blive nervøs. Nervøsiteten får os til at være på vagt, til at være ekstra forsigtige. En sund frygt kan hjælpe en til ikke at gøre noget uoverlagt så man kommer til skade. Frygt er altså ikke altid en mental gift der lammer evnen til at tænke klart. Den kan være direkte gavnlig.

Bibelen omtaler især to former for frygt. Den ene er skadelig, mentalt forgiftende, mens den anden er gavnlig. Den sidstnævnte form for frygt er ikke blot normal og sund, men også nødvendig for vor frelse. Hvilke to former for frygt er der tale om? Og hvordan kan vi lære at vise den ene form for frygt og undgå den anden? Dette vil blive behandlet i den følgende artikel.