Kirke med en ’fleksibel lære’

„Mormonismens evne til at vinde fodfæste i både liberale demokratier og totalitære samfund er et under.“ Sådan skrev The Wall Street Journal da den ungarske regering gav Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fuld juridisk anerkendelse. Hvordan opnåede kirken denne anerkendelse? Ifølge The Wall Street Journal „skal svaret ikke bare findes i mormonernes høje fødselstal eller i deres pågående udbredelse af evangeliet, men snarere i den fleksibilitet der er bygget ind i deres lære“. Hvordan skal det forstås?

Med henvisning til tiden før de nylige politiske omvæltninger i Østeuropa, skriver The Wall Street Journal: „Ved hjælp af musik- og folkedansergrupper fra Brigham Young-universitetet har mormonerne undgået den undertrykkelse og manglende samarbejdsvilje som missionærer almindeligvis har mødt i hovedparten af de kommunistiske lande.“ Disse grupper har rejst i Rumænien, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Polen, Rusland, Kina såvel som i Saudi-Arabien, Libyen, Egypten, Jordan, Somalia og Israel. Desuden er „mormonkirkens velstand blevet brugt som en løftestang for at få adgang til de marxistiske lande og lande i den tredje verden“. Mormonkirken har blandt andet støttet dæmningsprojekter og brøndboringer.

I betragtning af vore dages forlystelsessyge og pengegriske verden er det ikke overraskende at denne taktik med sang og dans og en åben pengepung har tiltrukket mange. (2 Timoteus 3:2, 4) De retsindige bliver imidlertid tiltrukket af stemmen fra „den rigtige hyrde“, Jesus Kristus. (Johannes 10:11, 27) Jesus befalede sine efterfølgere at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. Han sagde ikke at de skulle benytte sig af ethvert til rådighed stående middel eller gøre det for enhver pris, men blot at de skulle ’lære dem at holde alt det han havde befalet dem’. (Mattæus 28:19, 20) At efterleve denne befaling indebærer imidlertid ikke at man har ret til at gå på kompromis med Bibelens principper.