Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w92 15/10 s. 32
  • En profeti opfyldes

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En profeti opfyldes
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1992
w92 15/10 s. 32

En profeti opfyldes

DA DISCIPLENE spurgte Jesus Kristus hvad der ville være tegnet på hans usynlige nærværelse i Rigets magt, forudsagde han at der ville være „tiltagende lovløshed“. (Mattæus 24:3, 12) Opfyldes denne profeti i vor tid?

Ja! I bogen The United Nations and Crime Prevention, udgivet af FN i oktober 1991, siges der: „Alvorlig kriminalitet er et yderst tyngende problem for de fleste af verdens nationer. De fleste lande har mistet kontrollen med den hjemlige kriminalitet, og kriminaliteten på tværs af landegrænserne er vokset i en sådan grad at den er uden for rækkevidde af det internationale fællesskab. . . . Forbrydelser begået af organiserede bander har nået et foruroligende omfang, der især har haft konsekvenser i form af fysisk vold, trusler og bestikkelse af embedsmænd. Terrorisme har krævet titusinder af uskyldige ofre. Den griske handel med vanedannende narkotika er blevet et verdensomspændende problem. Og den hensynsløse og kriminelle ødelæggelse af miljøet har nået sådanne dimensioner og en sådan grovhed at man kalder det en forbrydelse mod selve jorden.“

Overfald: En stigning fra 150 overfald pr. 100.000 personer i 1970 til nær ved 400 pr. 100.000 i 1990.

Tyveri: En stigning fra lidt over 1000 pr. 100.000 i 1970 til 3500 pr. 100.000 i 1990.

Overlagt mord: I ulandene er der mellem 1975 og 1985 sket en stigning fra 1 til 2,5 pr. 100.000. I industrilandene skete der i den samme periode en stigning fra under 3 til over 3,5.

Forbrydelser med forbindelse til narkotika: Føromtalte bog siger: „De større narkotikasyndikater kan bogstavelig talt udkonkurrere de mindre landes regeringer med hensyn til både penge og våben, og de har indtil nu været i stand til at forpurre de industrialiserede landes anstrengelser for at udarbejde love og håndhæve dem.“

Den samlede kriminalitet: Forventes at blive fordoblet fra at berøre 4000 ud af 100.000 personer i 1985, til at berøre tæt ved 8000 i år 2000.

Den globale stigning i antallet af forbrydelser er blot én side af Jesu profeti, der viser at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) Jesus sagde: „Således ved I også, når I ser disse ting ske, at Guds rige er nær.“ — Lukas 21:31.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del