Undgå en hovmodig ånd!

Et víst bibelsk ordsprog lyder: „Den der gør sin indgang høj søger sit eget fald.“ (Ordsprogene 17:19) Hvad er der galt med en høj indgang? Og hvad er pointen i dette ordsprog?

I fortiden var det ikke ualmindeligt at enkeltpersoner eller hele bander red ud på plyndringstogter. De ubeskyttede huse der lå på åben mark var særlig sårbare over for røverangreb. For at hindre at deres ejendele blev stjålet byggede nogle af husejerne en mur omkring huset med en særlig indgang. Muren var høj, men selve indgangen var lav. Ja, nogle indgange var ikke højere end 1 meter — altså for små til at en mand på hesteryg kunne komme igennem. De der ikke gjorde deres indgang lav, risikerede at mænd på hesteryg red ind og plyndrede deres ejendele.

I byerne var indgangene til gårdspladserne normalt lave og uanselige, for ikke at give indtryk af rigdom inden for murene. I Persien var en høj indgang imidlertid et tegn på at man var kongelig. Nogle af undersåtterne prøvede at efterligne dette, hvilket indebar en stor risiko for dem selv. Enhver der gjorde sin indgang til huset høj, bød faktisk røvere til, fordi han derved skiltede med sin velstand.

Ordsprogene 17:19 viser altså at den der gør sin indgang høj indbyder til ulykke fordi han skilter med noget han i virkeligheden ikke har. Ordsproget kan også hentyde til at ens mund som en indgang er gjort ’høj’ af pralende og arrogant tale. En sådan tale skaber strid og kan føre den hovmodige i ulykke. Det vil altså være víst at undgå en hovmodig ånd!

[Kildeangivelse på side 30]

Picturesque Palestine, Sinai and Egypt, bind 1, af oberst Wilson (1881)