Hvorfor efterprøve Bibelens nøjagtighed?

Hvordan ser du på Bibelen? Nogle tror fuldt og fast at den består af åbenbaringer fra Gud til menneskene. Andre betragter den som en ganske almindelig bog. Og andre igen ved ikke rigtig hvad de skal tro. Hvis du er i tvivl om hvor Bibelen stammer fra, er der tvingende grunde til at du bør undersøge den og få fjernet din tvivl.

INDTIL det 18. århundrede var Bibelen vidt og bredt respekteret som Guds ord i kristenhedens lande. Men fra det 19. århundrede og fremefter har et voksende antal skolefolk, videnskabsmænd og endda teologer og gejstlige offentligt udtrykt tvivl om Bibelens nøjagtighed.

Det har resulteret i at bibelkritikken er blevet så udbredt at mange fælder dom uden at vide hvad der står i Bibelen. Mange mennesker i den kristne verden ser nu hen til menneskers filosofiske opfattelser i stedet for til Bibelen. Men den moderne filosofi har ikke frembragt en mere tryg eller lykkelig verden. Dét er en god grund til at undersøge Bibelen og se om dens vejledning fører til lykke og fremgang.

En anden grund til at efterprøve Bibelens nøjagtighed er den enestående fremtid som stilles menneskeheden i udsigt. I Salme 37:29 står der for eksempel: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Åbenbaringen 21:3-5) Hvilken virkning har sådanne løfter på dig? Vil de få dig til at undersøge Bibelen for at se om du kan stole på den?

Dette blad har altid peget på at Bibelen er sandfærdig og har ofte fremlagt beviser for dens nøjagtighed. Der er adskillige områder hvorpå man kan efterprøve Bibelens nøjagtighed. Vagttårnet hjælper til at besvare spørgsmål som for eksempel: Stemmer Bibelen med de historiske kendsgerninger? Er dens forudsigelser nøjagtige? Er dens råd praktisk anvendelige, eller har nutidens lærde og filosoffer bevist at Bibelen er forældet?

Geografi er et andet område hvorpå man kan efterprøve Bibelens nøjagtighed. Hedenske myter strider ofte imod geografiske kendsgerninger. For eksempel fortalte man i gammel tid mange historier om rejser til „de dødes land“. Med hensyn til oldtidens grækere forklarer bogen A Guide to the Gods: „Jorden blev betragtet som en flade omgivet af endeløse vandmasser kaldet Havet. Hinsides dette lå de dødes rige, et trist, øde område med en spredt bevoksning af dystre og golde planter.“ Da dette viste sig at være en myte måtte hedenske filosoffer flytte „de dødes rige“. „Et passende sted blev fundet, under jorden, forbundet med denne verden ved et netværk af huler,“ forklarer forfatteren Richard Carlyon. I dag ved vi at også dét er en myte. Der findes ikke en sådan underverden eller et sådant gennemgangssted.

Til forskel fra oldtidens myter indeholder Bibelen ikke den fejlagtige opfattelse at Jorden er flad. Den fastslår i stedet den videnskabelige sandhed at Jorden er rund og hænger på intet. (Job 26:7; Esajas 40:22) Hvad med de andre geografiske beskrivelser der er nævnt i Bibelen? Er de mytiske, eller er det muligt at danne sig et nøjagtigt billede af de bibelske begivenheder når man i dag besøger Egypten med Sinajhalvøen og Israel?

[Illustration på side 3]

„Det er Ham der bor over jordens kreds.“ — Esajas 40:22

„Han . . . hænger jorden på intet.“ — Job 26:7