Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 1/4 s. 32
  • Ti år med samtidig udgivelse!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Ti år med samtidig udgivelse!
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 1/4 s. 32

Ti år med samtidig udgivelse!

EN spansk søster blev spurgt hvordan hun følte det da den spanske udgave af Vagttårnet for ti år siden begyndte at udkomme samtidig med den engelske. Hun svarede: „Vi følte at det var en velsignelse fordi vi nu var kommet op på det samme, hvad skal man sige, niveau som på engelsk. Når jeg siger engelsk tænker jeg altid på organisationen. Vi omtaler organisationen som ’mama’. Vi føler os nært knyttet til den. Det er bare fantastisk!“

Denne trofaste søster talte på mange ikke-engelske læseres vegne. I mange år kom artiklerne i den spanske udgave af Vagttårnet omkring seks måneder efter at de var blevet udgivet på engelsk. Også på andre sprog var der en forskydning (på dansk cirka tre måneder). Der var forståeligt nok et stort ønske om at udgive artiklerne samtidig på mange sprog.

Den spanske udgave for 1. april 1984 blev det første blad der udkom samtidig med det engelske. Andre sprog fulgte snart efter. Ved begyndelsen af 1985 udkom bladet samtidig på 23 sprog, deriblandt dansk. Efterhånden som der blev fundet og oplært oversættere, indhentede flere sprog det engelske.

Med dette nummer af Vagttårnet er det nu ti år siden at den spanske udgave begyndte at blive udgivet samtidig med den engelske. Vagttårnet udkommer nu på 116 sprog, hvoraf de 85 udkommer samtidig. Det betyder at 99,3 procent af det totale oplag på 16.100.000 eksemplarer af Vagttårnet bliver fremstillet med den samme forside og de samme artikler. Ved det ugentlige studium af Vagttårnet studerer 95 procent af alle Jehovas vidner de samme artikler på samme tid.

Vågn op!, søsterbladet til Vagttårnet, bliver udgivet samtidig på 37 af de 74 sprog det udkommer på. Jehovas Vidners Årbog udkommer på 18 sprog. Sådanne samtidige udgivelser tjener til at forene Guds folk „i samme sind og i samme tankegang“. — 1 Korinther 1:10.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del