Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w94 15/4 s. 3-4
  • Har menneskers vejledning svigtet?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Har menneskers vejledning svigtet?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • Lignende materiale
  • Fanget i fattigdom
    Vågn op! – 1998
  • Hvem kan give os pålidelig vejledning?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
  • De mange forsøg på at fjerne fattigdommen
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • Svar på bibelske spørgsmål
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2015
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
w94 15/4 s. 3-4

Har menneskers vejledning svigtet?

HVEM har skabt alle ting? Hvis du svarer „Gud“, er du enig med millioner af andre der tror på Bibelens Gud som Skaberen.

Men mange som tror på Gud har svært ved at forestille sig at han ligefrem vil gribe ind over for menneskehedens problemer. Er det realistisk at tro at Gud snart vil afskaffe alle lidelser? Mange vil sige at intet tyder på det.

Mennesker har gennem tusinder af år eksperimenteret med utallige idéer til løsning af deres problemer, uden at tage Guds hensigt i betragtning. Har de så fundet løsningen? Eller forværres og kompliceres problemerne? Hvordan håndterer vi mennesker nutidens presserende problemer?

En ekspert giver dette eksempel: „Lige siden den industrielle revolution har industrilandene udpint verdens naturressourcer ved kortsigtede produktionsmetoder og forbrugsvaner, hvorved de på ulandenes bekostning har voldt skade på jordens miljø.“

Og mennesket fortsætter med at ødelægge jorden. Den argentinske avis Clarín har fremsat denne kommentar: „I dette århundredes anden halvdel har økonomisk begærlighed, uforsigtighed og skødesløshed udløst store katastrofer der ikke kun har krævet menneskeliv, men også har forringet miljøet, og dét ofte i uoverskueligt omfang.“

Det lader desuden til at dyb armod er blevet en fast del af det moderne samfund. Selv de såkaldt rige lande er tvunget i knæ under vægten af massiv fattigdom. Ifølge Toronto-avisen The Globe and Mail skønnes det at „en tredjedel af alle canadiere på et tidspunkt i deres erhvervsaktive alder vil opleve fattigdom“. Dagbladet tilføjer at „familieordningens sammenbrud er en af fattigdommens hovedårsager, og denne tendens har været for opadgående i de senere år“.

Stofmisbrug er endnu et tegn på et samfund i forfald. Hvad kan mennesker stille op mod denne tragedie? Åbenbart meget lidt. Millioner fortsætter med at fornedre sig selv fysisk, mentalt og moralsk med narkotikamisbrug. Og problemet breder sig som en steppebrand.

Også krigen mod sygdommene ser ud til at være tabt, skønt videnskaben har vundet mange slag ved hjælp af moderne teknologi. Nogle behandlingsmetoder har ligefrem bidraget til at nye og resistente mikrober er dukket op.

Og politikerne kan ikke sætte nogen stopper for krænkelserne af menneskerettighederne. Man anslår at over hundrede millioner mennesker er tvunget til at arbejde under forhold der må betegnes som slaveri — trods de mange love og løfter om at bekæmpe dette onde.

Men hvorfor har menneskers vejledning svigtet? Én grund er at menneskene er underlagt afgørende begrænsninger. Deres livserfaring er forholdsvis kort og ofte indskrænket til en bestemt kultur eller bestemte omgivelser. Og da deres viden er begrænset, er også den vejledning de giver, præget af begrænsninger. Som Paulus sagde: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ — Romerne 3:23.

De fleste generelle problemer og vanskeligheder skyldes egentlig at man direkte eller indirekte ignorerer Guds vejledning. Men hvor kan man få vejledning fra Gud? Hvordan vejleder han os i dag? Det vil den følgende artikel vise.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del