Fødselsdagsfejringer har trukket et spor af død efter sig
FEJRING af fødselsdage bliver af de fleste mennesker betragtet som en ganske uskyldig skik. Men i Bibelen bliver denne tradition ikke omtalt fordelagtigt. Der findes heller ikke noget vidnesbyrd i Bibelen om at trofaste tilbedere af Jehova brugte at fejre fødselsdag.
Bibelen nævner kun to fødselsdagsfester, og de blev holdt af herskere som var Guds fjender. Ved begge fester fandt der en henrettelse sted, for at gæsterne med skadefryd kunne se hvordan det gik dem der mishagede kongen. I det første tilfælde hængte Ægyptens kong Farao sin overbager. (1 Mosebog 40:2, 3, 20, 22) Overbageren blev dræbt under festen fordi den ægyptiske hersker var blevet vred på ham. I det andet tilfælde fik Herodes, Galilæas utugtige hersker, Johannes Døber halshugget som en gunstbevisning til en pige hvis dans under festen havde behaget ham. Hvilke afskyelige handlinger! — Mattæus 14:6-11.
Men har Bibelen ikke blot fokuseret på to ekstreme fødselsdage? Nej, bestemt ikke. Den jødiske historiker Josefus viser at der ikke er tale om enkeltstående hændelser. Han omtaler andre fødselsdagsfester hvor henrettelser indgik som en del af underholdningen.
Det var for eksempel tilfældet efter Jerusalems ødelæggelse i år 70, hvor 1.000.000 jøder omkom og 97.000 blev taget til fange. På vej til Rom førte den romerske hærfører Titus sine jødiske fanger til Cæsarea, en nærliggende havneby.
Josefus fortæller: „Under sit Ophold der højtideligholdt han på prægtig Maade sin Broders Fødselsdag og lod til hans Ære mange Jøder sende i Døden. Tallet paa dem, der omkom i Dyrekampene, samt paa dem, der bleve brændte . . . løb nemlig op til 2500. . . . Derefter kom [Titus] Cæsar til Berytos [Beirut], som er en romersk Koloni i Foinikien. Ogsaa her opholdt han sig i længere Tid og udfoldede den største Pragt for at fejre sin Faders Fødselsdag. . . . Af Fangerne maatte en Mængde lade Livet paa samme Maade som før omtalt.“ — Jødernes Krig mod Romerne, 7. bog, kap. III, 1. afsnit, oversat af Alexander Rasmussen.
Det er ikke nogen overraskelse at The Imperial Bible-Dictionary skriver: „De senere hebræere betragtede fødselsdagsfejring som en form for afgudsdyrkelse, et synspunkt der til overmål blev bekræftet af de almindelige skikke de så knyttet til disse dage.“
De trofaste kristne i det første århundrede ville ikke deltage i en skik der blev så ufordelagtigt omtalt i Bibelen og som romerne fejrede så makabert. I dag véd oprigtige kristne at Bibelens beretninger om fødselsdage er blandt de ting der er nedskrevet til deres belæring. (Romerne 15:4) De fejrer ikke fødselsdage, for ikke derved at tillægge en person upassende ære. Tilbedere af Jehova betragter det derfor som noget betydningsfuldt ikke at ignorere Bibelens ugunstige omtale af fødselsdagsfejring.
[Illustration på side 25]
Arena i Cæsarea