„Hinsides al sund fornuft“
„DA KRIG tager sit udspring i menneskers sind, er det også i menneskers sind vi må opbygge et forsvar for freden.“ (Præambel til UNESCO’s konstitution) Med denne erklæring i tanke deltog i 1993 over 500 eksperter i en FN-konference om nedrustning. På konferencen diskuterede man den andel religionen kunne have i at opbygge et sådant forsvar.
Jonathan Granoff, der repræsenterede Juristernes Alliance for Verdens Sikkerhed, var konferencens ordstyrer. Han kom med følgende bemærkning: „Omfanget af de nuværende religiøse og etniske konflikter er hinsides al civiliseret adfærd, måske hinsides al sund fornuft.“ Under konferencen citerede man meget passende John Kenneth Galbraiths ord: „Der er dræbt flere i religionens navn end i alle krige og naturkatastrofer tilsammen.“
Professor Seshagiri Rao sagde: „Det forventes at læger helbreder og ikke spreder sygdomme. Det forventes ikke at religiøse traditioner udløser had og voldelige konflikter i kampe mod hinanden. De burde være forsonende kræfter. Men i praksis har de ofte virket som splittende faktorer, og det gør de stadig.“
Londonavisen Catholic Herald skrev for nogle år siden at freden kunne blive sikret „hvis vore dages kirker kunne fremsætte en enig fordømmelse af krig“. Men som avisen tilføjede: „Vi ved at dette aldrig vil ske.“ En katolsk nonne følte sig engang tilskyndet til at sige: „Hvor ville verden være anderledes hvis vi alle en dag vågnede op fast besluttede på aldrig mere at gribe til våben . . . ligesom Jehovas vidner.“
[Kildeangivelse på side 32]
Tom Haley/Sipa Press