Udfrielse for uskyldige ofre

RITUEL børneofring er en af de mest frastødende forbrydelser mennesker nogen sinde har begået. Nogle tror ikke at så afskyelige handlinger kan have fundet sted. Adskillige arkæologiske fund viser imidlertid at dette var et kendetegn for fønikiernes religion.

Børn fra fornemme familier er blevet ofret i ild til guder som Tanit og Ba’al Hammon. I Karthago blev børn brændt som et offer til en bronzestatue af Kronos. En historiker i det første århundrede f.v.t., Diodorus Siculus, fortæller at børnenes slægtninge ikke måtte græde. Måske troede man at tårerne ville mindske værdien af offeret.

I en periode blev lignende ritualer praktiseret i det gamle Tofet i nærheden af Jerusalem. Religionsudøverne dansede og slog på tamburiner for at overdøve barnets skrig når det blev kastet ind i den ild der brændte i statuen af guden Molek. — Jeremias 7:31.

Jehova nærer stor vrede mod dem der hjerteløst lukker deres ører for andres klageskrig. (Jævnfør Ordsprogene 21:13.) Som den Gud der viser medfølelse med børn, vil Jehova helt sikkert lade sådanne uskyldige ofre få del i ’opstandelsen . . . af både retfærdige og uretfærdige’. — Apostelgerninger 24:15; 2 Mosebog 22:22-24.