Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w96 1/1 s. 2-4
  • Er det muligt at indføre fred?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er det muligt at indføre fred?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
  • Lignende materiale
  • Hvad siger Bibelen om atomkrig?
    Flere emner
  • Atomkrig — Hvem udgør en trussel?
    Vågn op! – 2004
  • Behovet for fred og sikkerhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Truslen om kernevåbenkrig er langtfra drevet over
    Vågn op! – 1999
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1996
w96 1/1 s. 2-4

Er det muligt at indføre fred?

„DER vil altid være krig et eller andet sted på jorden. Det er menneskehedens sørgelige lod.“ Denne pessimistiske betragtning blev for nylig fremsat i et læserbrev i tidsskriftet Newsweek. Hvad mener du: Er krig uundgåelig? Er det umuligt at indføre fred? Hvis man skal dømme ud fra historien, er det svært ikke at svare ja på begge disse spørgsmål. I al den tid der er blevet ført optegnelser, har menneskeheden været inddraget i den ene krig efter den anden, og konflikterne er blevet stadig mere destruktive efterhånden som man har udviklet mere effektive måder at dræbe hinanden på.

Det tyvende århundrede har ikke været nogen undtagelse. Her har vi ikke blot været vidne til de hidtil blodigste krige, men også til noget helt nyt. For halvtreds år siden førte De Forenede Stater os ind i atomalderen ved at kaste to atombomber over Japan. I de fem årtier der er gået siden da har nationerne ophobet så store mængder kernevåben at de vil kunne udslette menneskeheden indtil flere gange. Vil eksistensen af kernevåben afskrække mennesker fra at føre krig? Kendsgerningerne taler for sig selv. Siden 1945 er mange millioner døde i krige, skønt der indtil nu ikke er blevet anvendt flere atombomber.

Hvorfor er menneskeheden så krigslysten? The Encyclopedia Americana nævner nogle aspekter ved menneskesamfundet der op gennem historien har ført til krige. Det er forhold som religiøs intolerance, racisme, kulturelle forskelle, modstridende ideologier (såsom kommunisme og kapitalisme), nationalisme og princippet om national suverænitet, økonomiske forhold, og folkelig accept af militarisme. Når du læser denne liste, synes du da at noget af det ser ud til at ville ændre sig i nær fremtid? Vil nationerne være mindre besluttede på at bevare deres suverænitet? Vil racismen forsvinde? Vil religiøse fundamentalister blive mindre fanatiske? Næppe.

Er der så ikke noget håb om at forholdene en dag vil blive bedre og at der vil blive fred? Jo, det er der. Trods omvæltningerne i verden kan man allerede i dag finde fred. Dette kan bekræftes af millioner. Lad os fortælle om nogle få af disse mennesker og se hvad deres erfaringer kan betyde for dig.

[Kildeangivelse på side 2]

Baggrund, forside og bagside: Reuters/Bettmann

[Kildeangivelse på side 3]

Reuters/Bettmann

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del