Spørgsmål fra læserne

Kan man sige at de af Guds nutidige tjenere der har et jordisk håb, har lige så meget af Guds ånd som åndssalvede kristne har?

Dette spørgsmål er ikke af ny dato. Samme emne blev behandlet i „Spørgsmål fra Læserne“ i Vagttaarnet for 15. august 1952. Men eftersom mange er blevet Jehovas vidner siden da, vil det være godt igen at se på spørgsmålet og samtidig fremdrage nogle tanker fra den tidligere besvarelse.

Kort sagt er svaret ja, trofaste brødre og søstre der hører til ’de andre får’ kan modtage lige så meget af Guds hellige ånd som de salvede. — Johannes 10:16.

Men det betyder ikke at ånden virker på samme måde på alle som enkeltpersoner. Tænk på de trofaste tjenere i førkristen tid, som bestemt havde Guds ånd. Ved åndens kraft var nogle af dem i stand til at dræbe glubske vilddyr, kurere syge og endda oprejse døde. De havde også brug for Guds ånd for at kunne skrive Bibelens inspirerede bøger. (Dommerne 13:24, 25; 14:5, 6; 1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:17-37; 5:1-14) I Vagttaarnet stod der: „Skønt de ikke var af den salvede skare, var de fyldt med hellig ånd.“

Tænk desuden på de mænd og kvinder der i det første århundrede blev salvet med hellig ånd og derved antaget som åndelige sønner af Gud med et himmelsk håb. De blev alle salvet, men det var ikke ensbetydende med at ånden derefter udvirkede det samme i dem alle. Det fremgår tydeligt af Første Korintherbrev, kapitel 12. Her beskriver Paulus åndens gaver. I vers 8, 9 og 11 står der: „Én gives der for eksempel ved ånden visdoms tale, en anden kundskabs tale ifølge den samme ånd, en anden tro ved den samme ånd, en anden gaver til at helbrede ved den ene ånd. . . . Men det er den ene og samme ånd der udvirker alt dette, idet den fordeler gaverne til hver enkelt ganske som den vil.“

Det er bemærkelsesværdigt at ikke alle salvede havde åndens mirakuløse gaver. I Første Korintherbrev, kapitel 14, omtaler Paulus et menighedsmøde hvor én havde gaven til at tale i tunger, men ingen af de tilstedeværende havde gaven til at oversætte. Ikke desto mindre var de alle ved en tidligere lejlighed blevet salvet med hellig ånd. Kan det siges at den broder der havde gaven til at tale i tunger, havde mere af ånden end de andre? Nej. De andre salvede var ikke dårligere stillet. De havde for eksempel lige så gode muligheder som han for at forstå Bibelen eller for at stå prøvelser igennem. Ånden virkede på en særlig måde på den broder der kunne tale i tunger. Men både han og de andre var nødt til at holde sig nær til Jehova og ’fortsat blive fyldt med ånd,’ som Paulus skrev. — Efeserne 5:18.

De salvede i dag har også modtaget Guds ånd. Den har på et vist tidspunkt virket på dem i en ganske særlig forstand, nemlig da de blev salvet og antaget som åndelige sønner. Derefter er de ’fortsat blevet fyldt med ånd’ i den forstand at de har fået dens hjælp når de har søgt at få en bedre forståelse af Bibelen, når de har ført an i forkyndelsesarbejdet, og når de har været udsat for trosprøver — som enkeltpersoner eller som organisation betragtet.

De der hører til ’de andre får’ er ikke blevet salvet, men modtager hellig ånd på andre måder. I Vagttaarnet for 15. august 1952 stod der:

„De ’andre får’ udfører i dag det samme forkynderarbejde som resten under de samme prøvende omstændigheder og lægger samme trofasthed og ustraffelighed for dagen. De spiser den samme åndelige føde ved det samme åndelige bord, de indtager de samme sandheder. De tilhører den jordiske skare og har jordisk håb og stor interesse for jordiske anliggender, og derfor interesserer de sig måske mere for, hvad Bibelen siger om de jordiske forhold i den nye verden; derimod har den salvede rest et himmelsk håb og stor personlig interesse i de åndelige forhold, og derfor studerer de mere flittigt disse ting i Guds ord. . . . Dog viser kendsgerningerne, at de samme sandheder og den samme forståelse er tilgængelig for begge skarer, og det afhænger af de enkeltes studium, hvilken opfattelse af himmelske og jordiske anliggender, de tilegner sig. Herrens ånd er tilgængelig i lige stort mål for begge skarer, og kundskab og forståelse tilbydes dem begge på lige fod med lige stor lejlighed til at tilegne sig den.“