Ezekiels billedhandling

Ifølge Ezekiel 4:1-7 skulle Ezekiel udføre en billedhandling som skildrede Jerusalems belejring. Han skulle ligge på sin venstre side i 390 dage for at „bære Israels hus’ brøde“, og på sin højre side i 40 dage for at „bære Judas hus’ brøde“, og han fik at vide at en dag stod for et år. De to perioder stod øjensynlig for Jehovas overbærenhed med de to rigers afgudsdyrkelse. Den jødiske forståelse af denne profeti er, som det fremgår af The Soncino Books of the Bible: „Nordrigets skyld strakte sig over en periode på 390 år . . . fra det tidspunkt da skismaet fandt sted under Rehabeam . . . indtil Jerusalems fald. . . . Judas fordærvede tilstand varede i 40 år og begyndte kort efter Samarias fald. Ifølge Malbim regnes tiden fra Josias’ 13. regeringsår.“ — Kommentaren til Ezekiel, side 20, 21.

Fra rigets deling i 997 f.v.t. til Jerusalems fald i 607 f.v.t. var der 390 år. Ganske vist faldt Samaria, hovedstaden i det nordlige rige, allerede for assyrerne i 740 f.v.t. (2 Kongebog 18:9, 10); men det er sandsynligt at nogle af landets indbyggere flygtede til det sydlige rige før assyrernes indtrængen. (Læg mærke til situationen i Juda efter rigets deling, som den beskrives i Anden Krønikebog 10:16, 17.) Vigtigere i denne forbindelse er det imidlertid at Jehova Gud fortsat havde de landflygtige israelitter fra det nordlige rige i tanke, idet profeterne stadig tog dem med i deres budskaber længe efter Samarias fald, for det viser at deres interesser stadig repræsenteredes i hovedstaden Jerusalem og at dens fald i 607 f.v.t. ikke alene var et udtryk for Jehovas dom over Juda, men over Israels folk som et hele. (Jeremias 3:11-22; 11:10-12, 17; Ezekiel 9:9, 10) Da byen faldt, brast hele nationens håb (undtagen for de få der bevarede den sande tro). — Ezekiel 37:11-14, 21, 22.