Trøst under fire år med krig

UNDER den fire år lange krig i det tidligere Jugoslavien blev mange udsat for lidelser, og der var alvorlig mangel på alt. Det oplevede også i hundredvis af Jehovas vidner, der trofast fortsatte med at tilbede „al trøsts Gud“. — 2 Korinther 1:3.

I Sarajevo måtte indbyggerne desuden klare de yderligere prøvelser der var forbundet med at skulle bo i en belejret storby under hele krigen. Der var mangel på elektricitet, vand, brændsel og mad. Hvordan kunne Jehovas Vidners menighed i Sarajevo fungere under sådanne ekstreme forhold? Kristne fra nærliggende lande satte livet på spil for at komme ind med store nødhjælpsforsyninger. (Se Vagttårnet for 1. november 1994, side 23-27.) Desuden delte brødrene i Sarajevo det de havde, med hinanden, idet de lagde størst vægt på at give hinanden del i åndelige gaver. Under belejringen aflagde en kristen tilsynsmand fra byen følgende rapport:

„Vi sætter møderne meget højt. Min hustru og jeg går, ligesom 30 andre, 15 kilometer hver vej til møderne. Nogle gange bliver det meddelt at det vil være muligt at få vand på det tidspunkt hvor møderne holdes. Hvad gør brødrene? Bliver de hjemme, eller overværer de møderne? Vore brødre foretrækker at overvære møderne. Brødrene hjælper hele tiden hinanden og deler hvad de har. En søster i menigheden bor i udkanten af byen i nærheden af skoven; det er derfor lidt lettere for hende at få fat i brænde. Hun arbejder også i et bageri og får sin løn udbetalt i mel. Når det er muligt, bager hun et stort brød som hun tager med til møde. Når de går hjem efter mødet, giver hun alle et stykke.

Det er vigtigt at ingen af brødrene eller søstrene på noget tidspunkt føler sig forladt. Ingen ved hvem af os der vil være den næste som kommer i knibe og får brug for hjælp. Engang da vejene var isglatte og en søster var syg, trak nogle stærke unge brødre hende til møde på en slæde.

Alle tager del i forkyndelsen, og Jehova har velsignet vores indsats. Han har set vores vanskelige situation i Bosnien, men han har velsignet os med vækst, en vækst vi ikke oplevede før krigen.“

Trods store vanskeligheder har Jehovas vidner i de øvrige krigszoner i det tidligere Jugoslavien også oplevet vækst. Fra Jehovas Vidners kontor i Kroatien kommer følgende rapport om en gruppe forkyndere: „Brødrene i Velika Kladuša har haft det utrolig svært. Byen blev angrebet flere gange, og brødrene måtte forklare deres neutrale standpunkt over for både kroatere, serbere og forskellige muslimske hære. De måtte udholde virkelig meget i form af fængsling, prygl, sult og dødsfare. Men alle er forblevet trofaste og har den store forret at opleve at Jehova velsigner deres virke.“

Trods disse prøvelser erfarer Jehovas vidner i Velika Kladuša og det nærliggende Bihać fortsat vækst idet de nidkært fortsætter med at forkynde det trøstende budskab fra Gud for deres medmennesker. I disse to byer er der 26 forkyndere der tilsammen leder 39 hjemmebibelstudier.