Hvem vil være forkyndere?

VED et møde i Kirkernes Verdensråd for omkring 40 år siden blev medlemmerne opfordret til at „give udtryk for samme evangeliets ånd [som apostlene]“ og at lære deres flokke at „evangelisere“. Fem år senere skrev den katolske præst John A. O’Brien om behovet for at bringe nye disciple ind i flokken ’ved at gå ud til dem’ og ikke blot ’ved at blive siddende hjemme’. Og i januar 1994 sagde pave Johannes Paul II at ’det ikke er tid til at skamme sig over evangeliet, det er tid til at forkynde det fra tagene’.

Tilsyneladende har kirkemedlemmerne vendt det døve øre til disse tilbagevendende opfordringer til evangelisering. En artikel i den australske avis Illawarra Mercury skrev at fremtrædende katolikker på sydkysten „ikke er særlig ivrige efter at indføre den metode som Jehovas Vidner bruger i forbindelse med udbredelsen af deres tro“. En mand sagde at evangelisering ganske enkelt „ikke er en del af den katolske psyke“. En anden sagde: „Det er godt at Kirken gør lidt reklame for sig selv, men ikke ved at ringe på dørklokker. Måske det ville være bedre at gøre det gennem skoler eller ved at sende religiøse budskaber ud til folk med posten.“ Selv domprovsten i en lokal katedral var ikke helt sikker på hvordan pavens udtalelse skulle forstås. „Vi vil opmuntre folk til at efterleve evangeliet som de kender det fra deres eget liv,“ sagde han. „Hvorvidt dette betyder at man skal stemme dørklokker eller ej, er sagen uvedkommende.“ Avisartiklens overskrift opsummerer det hele meget godt. Den lød: „Katolikkerne vil ikke følge pavens opfordring til at forkynde.“

Kristenheden har ikke magtet at forkynde fra dør til dør, men over 5 millioner Jehovas vidner følger Jesu bud om at ’gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 28:19, 20; jævnfør Apostelgerninger 5:42.) I over 230 lande forkynder de fra dør til dør. Deres opmuntrende budskab fokuserer på Bibelens vidunderlige fremtidsløfter. Lyt til dette budskab næste gang de kommer til din dør!