Hvorfor er tiderne så onde?
NÅR du sætter dig hen for at læse en avis, se tv-avisen eller lytte til radioavisen, forventer du at der er nogle dårlige nyheder, ikke sandt? Det kommer sikkert slet ikke bag på dig når du får at vide at en krig du har hørt om, stadig raser, at voldskriminaliteten fortsat stiger, eller at et udviklingsland stadig hærges af hungersnød.
Hvis du bor langt væk fra steder hvor noget sådant finder sted, vil du sandsynligvis ikke konstant føle dig meget bedrøvet over disse dårlige nyheder. Du kan alligevel ikke bære at føle med alle de lidende menneskemasser. Det er imidlertid meget svært at forblive upåvirket når vi konfronteres med hvordan lidelser påvirker enkeltpersoner. Med andre ord: Ét er at læse om krig og ulykkesstatistikker, noget ganske andet er at læse om for eksempel lille Adnan, en niårig bosnisk dreng hvis mor blev dræbt da en bombe ødelagde deres hjem. Adnans far blev dræbt blot få måneder senere af en snigskytte da han sammen med Adnan gik ned ad en gade. Nogle uger senere forblødte hans søster for øjnene af ham efter at en artillerigranat eksploderede i skolegården. Lægerne som behandlede Adnan for chok, opdagede at drengen var fuldstændig apatisk, blottet for enhver følelse, selv nysgerrighed. Frygt og flashbacks ødelagde hans vågne timer, og mareridt berøvede ham hans nattesøvn. Adnan er ikke blot statistik. Han er et lidende barn som vi ikke kan lade være med at føle med.
Det samme er tilfældet med andre af verdens onder. Ét er at læse om hungersnød, noget helt andet er at se et billede af en femårig pige med opsvulmet mave og tændstiktynde lemmer, et offer for sult som knap nok lever. Ét er at læse om kriminalitetsstatistikker, noget ganske andet er at høre om en ældre enke som er blevet mishandlet, bestjålet og voldtaget. Ét er at læse om familielivets sammenbrud, noget ganske andet er at høre om en mor som forsætligt har udsultet og mishandlet sit eget barn.
Det er smertefuldt at høre eller læse om sådanne forhold. Men hvor meget værre er det ikke når man selv rammes af et af disse globale onder! Så kan verdenssituationen som den præsenteres i nyhedsmedierne, virke helt overvældende på én. Det er frygteligt at måtte stå over for den kendsgerning at antallet af lidelser som følge af kriminalitet, krig, hungersnød og sygdom stiger i et omfang uden sidestykke i menneskehedens historie. Kampen for at klare livets barske realiteter i vort tyvende århundrede har da også sin pris — mange er forvirrede, bange og deprimerede.
Folk fra mange trossamfund vil gerne have svar på spørgsmål som: ’Hvorfor er forholdene så dårlige? Hvor er menneskeheden på vej hen?’
Sørgeligt nok er religionerne i dag sjældent i stand til at give tilfredsstillende svar. Første gang du så spørgsmålet der stilles på dette blads forside, reagerede du måske med nogen skepsis, hvilket er en forståelig reaktion. Fundamentalistiske trossamfund prøver ofte at lægge noget i Bibelens ord som ikke står der — den nøjagtige dag og time for verdens undergang. (Se Mattæus 24:36.) Udgiverne af dette tidsskrift foretrækker at lade Bibelen fortolke sig selv. Du vil måske blive overrasket over at se hvor saglig og fornuftig Bibelens beskrivelse af de sidste dage er. Ud over at forklare hvorfor forholdene på jorden er så dårlige, giver den os et håb for fremtiden som giver sand trøst. At det forholder sig sådan, kan du læse om i de følgende artikler.
[Kildeangivelse på side 3]
Jobard/Sipa Press