„Vi katolikker kan lære meget af dem“
EN GYMNASIELÆRER i Bari, Italien, gjorde denne iagttagelse da hun gennemgik religionens historie med sin klasse. Læreren havde fortalt klassen at hun ville bruge videokassetter som undervisningsmateriale. Da den 18-årige elev Roberto hørte det, foreslog han at hun også lod hans religion indgå i drøftelsen. Han tilbød hende videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation. Hun tog imod Robertos tilbud, og alle klassens cirka 30 elever så filmen. „Det gjorde et dybt indtryk på alle at se organisationen og den enhed og ægte kærlighed der råder blandt Jehovas vidner,“ fortæller Roberto. „De blev også meget forbløffede da de hørte at Vagttårnet udkommer i 40 millioner eksemplarer og Vågn op! i 36 millioner eksemplarer hver måned.“
„Vi vidste ikke at I var så velorganiserede,“ bemærkede flere af Robertos klassekammerater efter at de havde set videofilmen. Idet læreren henviste til Jehovas vidner, sagde hun til klassen: „Læg mærke til hvordan deres tro får dem til at være helt forenede og godt organiserede. Vi katolikker kan lære meget af dem.“ Videofilmen og den efterfølgende klassedrøftelse betød meget i forbindelse med at fremme forståelsen af hvem Jehovas vidner er.