Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w99 1/2 s. 32
  • „Oplær drengen“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • „Oplær drengen“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
w99 1/2 s. 32

„Oplær drengen“

AT FÅ et godt udbytte af sin have kræver mere end blot at strø nogle frø ud på jorden og komme tilbage et par måneder senere for at høste afgrøden. Det er forbundet med hårdt arbejde at berede jordbunden, at så frøene og at vande og gøde planterne så de kan blive fuldt udviklede.

Dette forløb viser at det er sandt når der i Ordsprogene 22:6 siges: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ En god opvækst afhænger for en stor del af at forældrene oplærer deres børn.

I vore dages eftergivende verden er der mange forældre som ikke følger dette råd. Når forældrene lader sig lede af den gængse opfattelse at børn må lære at klare problemerne på egen hånd, overlader de ofte børnene til sig selv. Og det gør børnene sårbare over for umoralske og skruppelløse personers skadelige påvirkning. — Ordsprogene 13:20.

Det er langt bedre at forældrene lærer deres børn Bibelens principper fra de er helt små. Hvor tidligt er det? „Fra den spæde barndom,“ siger apostelen Paulus. Det var tilfældet med den unge mand Timoteus. Hans mor, Eunike, og hans mormor, Lois, indprentede ham hvad der stod i „de hellige skrifter“ så han ’lærte’ og blev „overbevist“ om indholdet. Hvad blev resultatet? Denne oplæring var i høj grad med til at gøre ham „vís til frelse“. — 2 Timoteus 1:5; 3:14, 15.

Forældre som ’ikke giver op med hensyn til at gøre det der er rigtigt’, vil på samme måde blive rigt velsignet hvis de „ikke giver tabt“. (Galaterne 6:9) Den vise kong Salomon siger: „Den retfærdiges fader kan visselig juble.“ — Ordsprogene 23:24.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del