Jehovas personlige egenskaber åbenbares i skaberværket
VISSE sider af Jehovas personlighed kom til udtryk i skaberværket allerede inden mennesket blev til. (Romerne 1:20) Selve skabelseshandlingen vidner om hans kærlighed og uegennytte, for selv var han ikke afhængig af at andre var til, og han savnede ikke nogen eller noget. Skønt han skabte millioner af åndesønner, kunne ikke én af dem føje noget til hans viden eller udbygge hans personlighed med en ønskværdig egenskab som han ikke allerede til fulde besad. — Daniel 7:9, 10; Hebræerne 12:22; Esajas 40:13, 14; Romerne 11:33, 34.
Det betyder naturligvis ikke at Jehova ikke finder glæde ved sine skabninger. Eftersom mennesket blev skabt i Guds billede, er den glæde som en jordisk far finder ved sit barn — især hvis barnet nærer kærlighed til sine forældre og handler med visdom — en genspejling af den glæde som Jehova finder ved sine fornuftbegavede skabninger hvis de elsker og tjener ham. (Ordsprogene 27:11; Mattæus 3:17; 12:18) Denne glæde føler han ikke på grund af nogen materiel eller fysisk gevinst, men ved at se at hans skabninger villigt holder sig til hans retfærdige normer og lægger uselviskhed og gavmildhed for dagen. (1 Krønikebog 29:14-17; Salme 50:7-15; 147:10, 11; Hebræerne 13:16) Når nogle derimod handler uret og viser foragt for hans kærlighed, vanærer hans navn og udsætter andre for svære lidelser, bevirker det at han ’føler sig såret i sit hjerte’. — 1 Mosebog 6:5-8; Salme 78:36-41; Hebræerne 10:38.
Jehova finder også glæde ved at anvende sin magt enten til at skabe noget eller til at udføre andre ting, da der altid ligger en hensigt og et godt motiv bag alt hvad han gør. (Salme 135:3-6; Esajas 46:10, 11; 55:10, 11) Som den der gavmildt skænker „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“, glæder han sig over at belønne sine trofaste sønner og døtre med velsignelser. (Jakob 1:5, 17; Salme 35:27; 84:11, 12; 149:4) Men selvom han er en kærlig og omsorgsfuld Gud, er hans lykke tydeligvis ikke afhængig af hans skabninger, og han afviger ikke fra retfærdige principper af sentimentale grunde.
Jehova udviste også kærlighed ved at lade den åndesøn som han skabte først, være med til at frembringe hele det øvrige skaberværk, både det åndelige og det materielle, og ved ædelmodigt at lade dette blive kendt så Sønnen kunne blive æret. (1 Mosebog 1:26; Kolossenserne 1:15-17) Han frygtede altså ikke for konkurrence, men viste at han stolede fuldt ud på sin egen retmæssige suverænitet og på sin søns loyalitet og hengivenhed. (2 Mosebog 15:11) Han har givet sine åndesønner relativ frihed i varetagelsen af deres pligter, sådan at de til tider endog har lov at stille forslag til hvordan de vil udføre bestemte opgaver. — 1 Kongebog 22:19-22.
Som apostelen Paulus påpegede, kommer Jehovas usynlige egenskaber også til udtryk i hans materielle skaberværk. (Romerne 1:19, 20) Hans vældige magt overstiger menneskets fatteevne; umådelige galakser med milliarder af stjerner er blot ’hans fingres værk’, og den visdom han har ladet komme til udtryk deri, er så stor at den sparsomme viden som menneskene, selv efter årtusinders studium og forskning, har tilegnet sig om det fysiske skaberværk, blot er som „en hvisken“ i sammenligning med „hans vældige torden“. (Job 26:14; Salme 8:1, 3, 4; 19:1; 92:5; Prædikeren 3:11) Jehovas skabervirksomhed i forbindelse med planeten Jorden var præget af logisk orden og fulgte et nøje fastlagt program med det resultat at Jorden — udtrykt med nutidige astronauters ord — blev „en juvel i verdensrummet“.