Forbered øget tjeneste i december
1 December plejer at være en måned med livlig aktivitet i tjenesten. Det er en måned hvor vi lægger vægt på at alle kommer med i tjenesten, og vi bestræber os især for at hjælpe uvirksomme, uregelmæssige og nye. Det kræver naturligvis forberedelse, men når alle udnævnte tjenere og andre modne forkyndere samarbejder og yder deres del, kan det måske resultere i en ny forkynderrekord.
2 Tilbudet i december, Er Bibelen virkelig Guds ord?, er let at arbejde med. Da folk som bekendt har travlt i december, må vi udarbejde korte præsentationer til brug ved dørene. Selv de nye kan lære at tilbyde bogen ved at indøve en kort præsentation. Vi kan igen høste fordel af at lave en liste over alle i vor bekendtskabskreds som vi kan tilbyde bogen: familie, naboer, bekendte, skolekammerater, osv.
3 Udover de almindelige samlinger bør der tilrettelægges særlige samlinger til hjælp for dem der har mere fritid i december. Den 24., 25., 26. og 31. december kan der udføres et godt arbejde ved taktfuldt at aflægge korte besøg med de aktuelle blade. Vi må ligeledes huske at tilrettelægge et effektivt gadearbejde med bladene, idet der altid er mange mennesker på gaden i december.
4 Ville det ikke være en god idé at vi alle satte os et bestemt mål for december? Mange vil sikkert forøge deres tjeneste ved at være feriepionerer. Hvis du har mulighed for det, kan du endnu nå at indsende din ansøgning. Hvis vi skal øge forkyndelsen i december, må vi begynde straks ved månedens begyndelse, og vi må udnytte alle muligheder.