Den teokratiske skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 10. september til og med ugen fra 29. oktober 1984. Stoffet er fra Hjælp til forståelse af Bibelen (ad), „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig“ [si], Håndbog for den teokratiske skole [sg], Bibelske samtaleemner [td] og den ugentlige bibellæsning.
[Bemærk: Henvisningerne efter hvert spørgsmål skal først bruges efter repetitionen; men Bibelen må benyttes ved besvarelsen af spørgsmålene.]
Skriv rigtigt (R) eller forkert (F) ud for følgende ti udtalelser:
1. Retfærdighed forudsætter at en og samme lov gælder for alle. (3 Mos. 24:22) [Bibellæsning] [Rigtigt.]
2. En nasiræer gik med langt hår som en påmindelse om at han underordnede sig Jehova. (4 Mos. 6:5) [Bibellæsning; se w82 15/5 13] [Rigtigt.]
3. Studium udruster os til at tjene Gud nu, men er også en del af vor forberedelse til livet i Guds nye orden. [sg 33, § 1] [Rigtigt.]
4. En erfaren kristen kan udmærket forlade sig på sine egne evner når han ønsker at trænge ind i de dybe sandheder i Guds ord. [sg 34, § 5] [Forkert. Den kristne erkender at han har brug for hjælp fra Guds hellige ånd, Guds menighed og Bibelen selv.]
5. Det synes ikke muligt at inddrage små børn i en drøftelse af vanskeligt stof under familiestudiet. [sg 37, § 14] [Forkert. Selv det vanskeligste stof kan behandles på en måde så de mindste drages med ind i studiet ved hjælp af nogle enkle spørgsmål ind imellem om punkter de kan forstå.]
6. Uanset hvor mange gange man har studeret et bestemt pensum, vil man kunne lede studiet bedre hvis man forbereder stoffet igen med den nye elev i tanke. [sg 38, § 3] [Rigtigt.]
7. Hvis man skal holde et foredrag og kun får selve emnet opgivet, bør man først tænke emnet igennem og nedskrive punkter som man mener vil have værdi ved behandlingen af det. Dette bør gøres inden man undersøger emnet nærmere. [sg 41, § 13] [Rigtigt.]
8. Levitterne var en særlig stand, klasse eller orden i det jødiske samfund. (4 Mos. 8:14) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se w63 272.]
9. Moseloven modvirkede den naturlige tilbøjelighed til at behandle fremmede hårdere end landets egne indbyggere. (4 Mos. 15:16) [Bibellæsning] [Rigtigt. Se wE61 198.]
10. Ved afgudsdyrkelse forstås i almindelighed det at tilbede hedenske guder, afguder, som regel i form af gudebilleder i menneske- eller dyreskikkelse, men undertiden også i form af naturfænomener eller naturgenstande. [ad 22, § 12] [Rigtigt.]
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvorfor blev israelitterne dømt til at vandre 40 år i ørkenen? [si 35, § 35] [De havde ingen tro.]
12. Hvordan skal man forberede en oplæsning i den teokratiske skole? [sg 39, § 6] (Nævn to ting.) [Læs stykket omhyggeligt igennem. Bliv kendt med udtalen af navne og svære ord. Forbered nogle korte forklarende bemærkninger. Læs stykket højt flere gange. Hold øje med tiden. (Tanken i to punkter er nok.)]
13. Hvilken synd begik Abiram, og hvilken straf fik han for det. (4 Mos. 16:12-14, 25-32) [ad 13, § 5, 6] [Han gjorde oprør mod Moses som den der var ansvarlig for at gennemføre Guds anvisninger. Han og hans husstand blev opslugt af jorden.]
14. Hvad menes der med udtalelsen i Ezekiel 18:6 om ’ikke at løfte sit blik til afgudsbilleder’? [ad 25, § 1] [Der sigtes til at man ikke må bede til dem eller vente hjælp fra dem. (Tanken)]
15. Hvorfor er havesyge afgudsdyrkelse? (Kol. 3:5) [ad 23, § 2] [Det man higer efter afleder ens opmærksomhed fra Skaberen og bliver derved i virkeligheden en afgud for en. (Tanken)]
16. Hvilken gud blev tilbedt som byen Urs skytsgud? (Jos. 24:2) [ad 23, § 8] [Måneguden Sin.]
17. Hvordan viste Abigajil sin klogskab? (1 Sam. 25:33) [ad 11, § 1] [Da hendes mand Nabal havde krænket David groft, red hun David i møde med en forsyning fødevarer til ham og hans mænd, og i en indtrængende bøn overbeviste hun ham om at der ikke var nogen grund til uretfærdig blodsudgydelse. (Tanken)]
18. Hvorfor blev kong Ahazja af Juda dræbt af Jehu? (2 Krøn. 22:3-9) [ad 31, § 1, 2] [Påvirket af sin moder, Atalja, Akabs og Jesabels datter, handlede han ondt i Jehovas øjne, og han plejede fællesskab med Akabs hus, som var under Guds fordømmelse.]
19. Hvori bestod Akans synd? (Jos. 7:1, 20, 21) [ad 34, § 7] [Han forgreb sig på noget af godset i Jeriko som var ’helliget Jehova’. Han stjal noget der tilhørte Jehova. (Tanken)]
20. Hvordan blev Paulus hjulpet af ægteparret Akvila og Priskilla? (Apg. 18:1-4; Rom. 16:4) [ad 37, § 3, 4] [De hjalp ham uden tvivl med at opbygge menigheden i Korint, og på et tidspunkt satte de „deres egen hals på spil“ for hans skyld. (Tanken i ét punkt er nok.)]
21. Hvornår blev Jesus ’kvindens sæd’ eller „afkom“? [ad 27, § 3, 4] [Det skete da han efter sin vanddåb blev avlet af Guds hellige ånd og dermed blev en åndelig søn af Gud.]
22. Hvorfor handlede Kora formasteligt da han frembar ild for Jehova, som beskrevet i Fjerde Mosebog 16:18, 19? [Bibellæsning; se adE 827.] [Han var ikke indsat til at tjene som præst.]
Understreg det rette svar i følgende udtalelser:
23. Den virkelige hensigt med at Guds tjenere studerer, kommer klart frem i (1 Korinter 1:19, Kolossenserne 1:9, 10, Titus 3:9). [sg 38, § 17]
24. Når man skal opbygge et foredrag eller en prædiken på grundlag af en række skriftsteder, som når man har en opgave over Bibelske samtaleemner, skal man (udvælge de skriftsteder man ønsker at bruge, bruge alle skriftstederne, bruge alle skriftstederne foruden andre som man synes passer godt). [sg 41, § 12]
Følgende udtalelser bygger på det ugentlige bibellæsepensum. Anfør det rigtige skriftsted ud for hvert af nedennævnte punkter:
3 Mos. 26:29; 4 Mos 3:12, 13; 4 Mos. 11:29; 4 Mos. 14:19.
25. Moses lagde en meget ydmyg indstilling for dagen. [4 Mos. 11:29]
26. Levitterne blev udtaget som en løsesum for de førstefødte mandlige israelitter. [4 Mos. 3:12, 13]
27. Jehova er villig til at bønhøre sine tjenere. [4 Mos. 14:19]
28. Denne profeti blev opfyldt på israelitterne både i 607 f.v.t. og i år 70 e.v.t. [3 Mos. 26:29; se si 26, § 8.]
Anfør de rigtige skriftsteder ud for nedennævnte punkter:
1 Mos. 2:17, 18; 1 Kor. 10:12; 1 Kor. 15:49; Gal. 4:16, 17; Tit. 1:10, 11, 16.
29. At man afslører falsk lære gør ikke én til en fjende. [td 47D] [Gal. 4:16, 17]
30. Bibelen fordømmer dem der underviser for at opnå uærlig vinding. [td 47H] [Tit. 1:10, 11, 16]
31. Kristne må være vågne og vandre varsomt for ikke at falde. [td 47F] [1 Kor. 10:12]
32. I opstandelsen vil de der samles med Jesus blive som han. [td 43B] [1 Kor. 15:49]
33. Den forbudte frugt var ulydighed, ikke kønsakten. [td 52C] [1 Mos. 2:17, 18]
Anfør de rigtige skriftsteder ud for nedennævnte punkter:
Ez. 33:13; Luk. 21:31; 1 Kor. 1:26-28; 1 Kor. 11:3; 2 Pet. 3:9.
34. Selv om Jesus nu er blevet ophøjet i himmelen, er han stadig underlagt Faderen. [td 53B] [1 Kor. 11:3]
35. De nuværende forhold i verden markerer at Riget er nær. [td 41B] [Luk. 21:31]
36. Gud er ikke langsom, men barmhjertig. [td 41E] [2 Pet. 3:9]
37. Gud har ikke valgt ’verdsligvise’ til at repræsentere sig. [td 12E] [1 Kor. 1:26-28]
38. Alle slags mennesker, endog de retfærdige, må advares om Guds dom. [td 12F] [Ez. 33:13]