Den teokratiske skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra 6. maj til og med ugen fra 19. august 1991. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.
[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]
Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:
1. At bøgerne i De Hebraiske Skrifter er kanoniske, bevises af at Jesus og de inspirerede kristne bibelskribenter citerede fra dem alle. [si, s. 300, § 9] [Forkert. Dette gælder for eksempel ikke Esters Bog og Prædikerens Bog.]
2. De Hebraiske Skrifter blev skrevet fra 1513 f.v.t. til kort efter 443 f.v.t., men så vidt man ved eksisterer ingen af de originale skrifter mere. [si, s. 305, § 2] [Rigtigt.]
3. Der findes i dag omtrent 6000 håndskrifter til De Hebraiske Skrifter, men ingen af dem er fra før det tiende århundrede e.v.t. [si, s. 306, § 5] [Forkert. Dødehavsrullerne er blevet dateret til de sidste århundrede f.v.t.]
4. Guds navn forekom oprindelig flere steder i Septuaginta. [si, s. 307, § 13] [Rigtigt.]
5. Den inddeling af hele Bibelen i kapitler og vers vi kender nu, forekom første gang i Stephanus’ franske bibel fra det 16. århundrede. [si, s. 318, § 19] [Rigtigt.]
6. Når de fire trængselsvinde slippes løs, vil hele det åndelige Israel åbenbart være blevet endeligt beseglet. Nogle af dets medlemmer vil måske stadig være i live i kødet, men det fulde antal medlemmer vil være udvalgt. (Åb. 7:3) [Bibellæsning; se re, s. 116, § 9.] [Rigtigt.]
7. I Åbenbaringen 20:5a er der tale om den almindelige opstandelse. [Bibellæsning; se re, s. 290, § 15.] [Forkert. I den første del af vers 5 er der tale om mennesker som føres frem til jordisk fuldkommenhed, idet alle virkninger af Adams synd fjernes.]
8. Ifølge Første Mosebog 6:5, 6 fortrød Gud på et tidspunkt at han havde skabt mennesket. [Bibellæsning; se g77 22/7, s. 20, 21.] [Forkert. Jehova beklagede at menneskene havde valgt ulydighedens vej, og at han var nødt til at gribe ind over for dem.]
9. Da Abraham (og senere Sara) lo ad den tanke at de ville få en søn i deres alderdom, var deres latter ikke et udtryk for vantro. (1 Mos. 17:17) [Bibellæsning; se w89 1/7, s. 21, § 15.] [Rigtigt.]
10. Når Abraham ikke ønskede at hans søn giftede sig med en kana’anæer, var det fordi disse ikke tilbad Jehova. (1 Mos. 24:1-4) [Bibellæsning; se w89 1/7, s. 25, § 6.] [Rigtigt.]
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvilken virkning bør det have på os at studere Bibelen og at betragte de gerninger som den store Herre over tiden, Jehova, har øvet? [si, s. 287, § 15] [Det bør få os til at føle os meget små og ydmyge.]
12. Hvem var de skriftlærde eller soferim? [si, s. 310, § 17] [Det var de mænd der afskrev De Hebraiske Skrifter fra Ezras tid og frem til Jesu tid. (Tanken er nok)]
13. Hvad er en kodeks? [si, s. 315, § 5] [Kodeksen er indrettet som vor tids bøger, hvori man hurtigt kan slå op på snart det ene og snart det andet sted. (Tanken er nok)]
14. Hvilken faktor har sat fart i arbejdet med at udbrede Bibelen siden begyndelsen af det 19. århundrede? [si, s. 321, § 3] [At bibelselskaber begyndte at tage del i dette arbejde.]
15. Hvem skildrer de tusindtallige rytterhære der beskrives i Åbenbaringen 9:16-19? [Bibellæsning; se re, s. 152, § 14, 15.] [Både den salvede Johannesskare og ’den store skare’ af „andre får“. — Åb. 7:9; Joh. 10:16.]
16. Hvad ligger der i udtrykket „én tanke“ i Åbenbaringen 17:13? [Bibellæsning; se re, s. 255, § 13.] [At alle politiske magter ønsker at bevare deres nationale suverænitet frem for at anerkende Guds rige. (Tanken er nok)]
17. På hvilken måde meddelte slangen i Edens have sig til Eva da den fristede hende? (1 Mos. 3:1) [Bibellæsning; se w84 1/12, s. 31.] [Den benyttede sig øjensynlig af tale — ord som Eva kunne høre og svare på. (Tanken er nok)]
18. Hvordan skal det forstås når der i Første Mosebog 9:5 siges at Gud ville ’kræve blodet tilbage’ af et dyr som dræbte et menneske? [Bibellæsning; se w76, s. 48.] [Dette betyder dybest set at et dyr som dræbte et menneske, selv skulle dræbes. Hvis det tog et menneskes liv, skulle det selv lade livet. (Tanken er nok)]
19. Hvorfor sagde Isak at Rebekka var hans søster? (1 Mos. 26:9) [Bibellæsning; se w85 15/5, s. 31, § 8.] [Sandsynligvis for at beskytte slægtslinjen frem til det lovede afkom, så længe de befandt sig i et farefuldt område. (Tanken er nok)]
Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:
20. „Kong Artaxerxes’ tyvende år“ var år 455 f.v.t. (Neh. 2:1-8) [si, s. 291, § 18, 19]
21. Den sidste af apostlene døde omkring år 100 e.v.t. Det var Johannes [si, s. 293, § 29]
22. Den række bøger der anerkendes som uforfalskede og inspirerede, omtales ofte som Bibelens kanon. [si, s. 299, § 5]
23. I tiden fra omkring det fjerde århundrede f.v.t. til omkring det sjette århundrede e.v.t. blev koinégræsk eller fællesgræsk almindeligt. [si, s. 315, § 6]
24. Det ældste af de mange tusind håndskrifter til De Kristne Græske Skrifter er det papyrusfragment af Johannesevangeliet der findes på John Rylands-biblioteket i Manchester, England, og som dateres til omkring år 125 e.v.t. [si, s. 316, § 11]
25. De Kristne Græske Skrifter i Ny Verden-oversættelsen er baseret på en græsk tekstudgave der er udgivet af Westcott og Hort. [si, s. 318, § 22]
Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:
26. De Hebraiske Skrifters kanon var fastlagt ved slutningen af det (tiende; femte; andet) århundrede f.v.t. [si, s. 300, § 10]
27. Den fortegnelse der er kendt som Det Muratoriske Fragment stammer fra det (andet; femte; ottende) århundrede e.v.t. [si, s. 302, § 19]
28. Grundlaget for De Hebraiske Skrifter i Ny Verden-oversættelsen er (Den Anden Rabbinerbibel; C. D. Ginsburgs tekstudgave; Kittels „Biblia Hebraica“). [si, s. 312, § 28]
29. I 1902 opnåede Watch Tower Society som eneste forlægger og forhandler forlagsretten til („The Emphatic Diaglott“; „Berean Bible“; „American Standard Version“). [si, s. 323, § 10]
30. Den ’stærke engel’ i Åbenbaringen 10:1 er åbenbart (Gabriel; Satan; den herliggjorte Jesus Kristus). [Bibellæsning; se re, s. 155, § 3.]
Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:
1 Mos. 15:1-4; 1 Mos. 21:8-14; 1 Mos. 22:17, 18; Åb. 1:10; Åb. 14:16
31. Arkæologer har fundet lertavler der bekræfter en sådan skik at trælle blev arvinger til barnløse par. [1 Mos. 15:1-4] [Bibellæsning; se w81 1/1, s. 5.]
32. Fra og med 1919 fuldførte Kristus Jesus og hans engle indhøstningen af resten, og siden perioden 1931-35 er den store skare blevet indhøstet. [Åb. 14:16] [Bibellæsning; se re, s. 211, § 23.]
33. Dette skildrede hvordan den større Abraham bragte sit forhold til det kødelige Israel til ophør fordi Israel forkastede Jesus Kristus, Abrahams sande afkom. [1 Mos. 21:8-14] [Bibellæsning; se w89 1/7, s. 21, § 16.]
34. Denne periode begyndte med at Jesus blev kronet til konge i himmelen, og slutter når han overgiver Riget til sin Gud og Fader. [Åb. 1:10] [Bibellæsning; se re, s. 22, § 2.]
35. Dette er en ensidig pagt. [1 Mos. 22:17, 18] [Bibellæsning; se w89 1/2, s. 11, § 8, 9.]