Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/04 s. 1
  • Giv Jehova det bedste

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Giv Jehova det bedste
  • Rigets Tjeneste – 2004
  • Lignende materiale
  • Lovprisningsofre som behager Jehova
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2000
  • Vore ofre til Jehova
    Rigets Tjeneste – 1983
  • Vi kan lære af ’formuleringen af sandheden’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Bring Jehova lovprisningsofre
    Rigets Tjeneste – 1984
Se mere
Rigets Tjeneste – 2004
km 4/04 s. 1

Giv Jehova det bedste

1 I Jehovas lov til Israel var det foreskrevet at et dyr man frembar til ham som offer, skulle være „sundt“. Et dyr med legemsfejl var ikke antageligt. (3 Mos. 22:18-20; Mal. 1:6-9) Desuden tilhørte fedtet og de bedste dele af et offerdyr Jehova. (3 Mos. 3:14-16) Jehova, som var Israels Fader og Herre, fortjente det bedste.

2 Ligesom før i tiden lægger Gud i dag nøje mærke til kvaliteten af de ofre vi bringer. Vores tjeneste må afspejle en passende ærefrygt for Jehova. Det er naturligvis forskelligt hvad vi hver især kan yde. Men vi har god grund til at ransage os selv for at forvisse os om at vi giver ham det bedste. — Ef. 5:10.

3 Helhjertet forkyndelse: Hvis vi skal være til ære for Jehova og nå hjertet hos dem vi besøger, må vores tjeneste ikke være overfladisk. Den måde vi udtrykker os på om Gud og om hans storslåede hensigter, må vidne om et hjerte der strømmer over af værdsættelse. (Sl. 145:7) Det understreger vigtigheden af regelmæssig bibellæsning og personligt studium. — Ordsp. 15:28.

4 At give Jehova det bedste betyder også at vi må efterligne hans kærlighed til mennesker. (Ef. 5:1, 2) En sådan kærlighed vil motivere os til at forsøge at nå så mange som muligt med den livgivende kundskab om sandheden. (Mark. 6:34) Kærligheden vil også få os til at vise dem vi taler med, personlig interesse. Den får os til at tænke på dem efter vores besøg og animerer os til at komme igen. Den tilskynder os til at gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe dem til at vokse åndeligt. — Apg. 20:24; 26:28, 29.

5 „Lovprisningsoffer“: Vi kan også give Jehova det bedste ved vores flid og grundighed i forkyndelsen. Når vi er velorganiserede og fokuserer på det arbejde vi har at gøre i forkyndelsen, får vi mest muligt ud af den tid vi har til rådighed. (1 Tim. 4:10) God forberedelse hjælper os til at fremholde budskabet klart og med overbevisning, og det øger sandsynligheden for en positiv reaktion. (Ordsp. 16:21) Når vi med en oprigtig indstilling taler med andre om den gode nyhed, kan det med rette kaldes et „lovprisningsoffer“. — Hebr. 13:15.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del